Optakt weekendens ligakampe (damer)

I denne weekend er der hele 7 kampe på programmet, 2 i vest og 5 i øst.

Vest.
Skal Flyers i slutspillet, ja så er det nu de skal slå til, for ellers er løbet kørt. Flyers kæmper bravt for at hænge på, men er lige en lille tand bagefter, også i forhold til Herning. Så holdet fra Aalborg skal spille deres absolut bedste, hvis de skal forhindre Herning i at tage den sidste slutspilsplads.

Den næste kamp i vest er dog noget mere åben, til trods for at Blackhawks er kommet lidt bedre fra årsskiftet end ÅFK. Blackhawks har et stærkt hold, bestående af en del super rutinerede spillere, krydret med nogle unge talenter. De har lige vundet sølv i pokalturneringen, og er godt kørende.
Omvendt så består ÅFK ligeledes af nogle meget dygtige spillere, hvor blandt andet søstrene Nanna og Kristine Møller Sørensen, er gode til at finde vej til modstanderes mål.
Skal ÅFK hive 3 point hjem, ja så skal de spille deres optimale, da Blackhawks har en lille favorit værdighed i denne kamp.

Øst.
Hvidovre er et stærkt hold, med mange dygtige profiler, og de er da også en tand bedre end Hafnia.
Meeen Hafnia har nu også nogle rutinerede spillere, som hvis de spiller op til deres bedste, måske godt kan drille hjemmeholdet.
Skal Hafnia sikre sig den sidste slutspilsplads, ja så vil 3 point i denne kamp være kærkomment. Opgaven bliver dog ret svær, da Hvidovre er det meget bedre, men mon ikke Hafnia går ind i denne kamp, med en masse fight og gå på mod.

Den næste kamp er mellem top og bund.
Lyngby kommer på en nærmest umulig opgave, hvor de tager imod Copenhagen. Stiller Copenhagen med stærkeste opstilling, ja så kan det blive grumt for hjemmeholdet. Så det gælder om at holde hovedet koldt, og enten lave nogle små del mål under kampen for Lyngby, så de har noget at kæmpe for.
Det vil være den helst store overraskelse, hvis Copenhagen ikke tager 3 sikre point med hjem.

Den tredje kamp er nok en anelse mere lige, trods forskellen på tabellen. Her ligger Vanløse i midten af tabellen på en 7. plads, og Greve næstsidst på en 13. plads. Det er dog ikke fordi at der er et kæmpe spring pointmæssigt mellem de to hold, Vanløse har 11 point og Greve 6.
Greve kæmper for at komme væk fra bunden, og har efter tre kampe i streg mod topholdene, behov for lidt god vind. Og Vanløse smed nogle dumme point væk i deres sidste kamp, efter at være foran 3-0. Så mon ikke det er to hold som vil kæmpe alt hvad de kan, for at få 3 point på kontoen.

Skal Jægerspris have en minimal chance for at slå Hafnia ud af slutspillet, ja så kræver det en sejr i denne kamp. Modstanderne er dog Rødovre, et hold som er virkelig godt kørende, så Jægerspris skal i den grad hive noget ekstraordinært frem.
Det vil undre mig hvis Rødovre ikke hiver 3 sikre point i denne kamp, da de er et bedre hold end Jægerspris, men Jægerspris’s piger bliver ved med at overraske træner Anders Dolling, så måske de kan gøre det igen.

Weekendens sidste kamp bliver også et tæt opgør. Det er rækkens 11’er fra Benløse, som får besøg af nummer 12 fra Helsingør. Begge hold har lige mødt Hvidovre, og her klarede Helsingør sig bedst, hvis man ser på resultaterne. Men det bliver absolut en tæt kamp, mellem to hold som også gerne vil have lidt luft fra bunden.
kan de unge piger fra Benløse, stå imod det mere rutinerede hold fra Helsingør, ja det får vi svar på søndag, men en kamp som absolut kan gå begge veje.

Vest.
Søndag d. 19/1.

Kl. 12.00, Aalborg Flyers – Herning Pirates.
Kl. 14.00, ÅFK – Fr. Blackhawks.
Øst.
Lørdag d. 18/1.

Kl. 17.00, Hvidovre – Hafnia.
Søndag d. 19/1.
Kl. 10.00, Lyngby – Copenhagen.
Kl. 13.00, Vanløse – Greve.
Kl. 13.30, Rødovre – Jægerspris.
Kl. 16.00, Benløse – Helsingør.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.