Næste spiller, er Rødovres Nicolai Hammer. Han kommer fra Helsingør og er en af få spillere i Danmark, der kan have på sit CV at han faktisk har spillet på Helsingørs førstehold, sammen med sin far Jan Hammer.
Ligadebut kom hjemme i Helsingør i sæsonen 2012/13.
Bedste floorballoplevelse
Det må være en træning med Helsingborgs SSL hold, som jeg fik mulighed for grundet Helsingørs samarbejde med Helsingborg.
Har du et kælenavn
Hammer og Hamse
Bedste spiller du har spillet sammen med
Jeg var heldig at spille med Mika Kohonen til den førnævnte træning, så ham kan vel ikke komme uden om, selvom det var i hans karrieres efterår. Men hvis der skal nævnes en jeg har spillet på hold med, må det være Jonas Hviid, som har en god blanding af skud, teknik og fysik, samtidig med at han er inspirerende på banen.
Hvem ville du gerne spille på hold med
Det er ikke noget jeg tænker meget over. Tror ikke rigtig det giver noget positivt at gå, at spekulere over hvor godt det kunne være, hvis man havde den eller den spiller på holdet.
Bedste mål/assist du har lavet
Det må være en assist mod Copenhagen for at par år siden, hvor jeg tog bolden fra eget højre hjørne på tværs af banen og lagde den til en helt fri Nicolai Bech i slottet.
Hvem er den smarteste floorballspiller på dit hold
Det må være Jannik Dalkvist, meget intelligent floorball spiller.
Hvad motiverer dig som floorballspiller
Når jeg går på banen, finder jeg meget motivation i, at kunne se mig selv i spejlet efter kampen. Det at slutte en kamp med en tom følelse og følelsen af at man kunne have gjort mere, eller løbet en ekstra meter er noget af det værste.
Den bedste øvelse
Det må være en øvelse som lidt er en blanding af 2 mod 1 og badminton, jeg ved ikke om den har et decideret navn.
Hvilken bane/hal er den bedste at spille i
Nu har jeg efterhånden vænnet mig til Stadionhallen i Rødovre, men jeg må nok give den til Helsingørhallen.
Hvad er din rolle i et powerplay, hvis du kunne bestemme
Det må være som point
mål | ass | pts | sæson | |
Helsingør | 3 | 2 | 5 | 2012-13 |
Helsingør | 6 | 6 | 12 | 2016-17 |
Helsingør | 7 | 2 | 9 | 2017-19 |
Rødovre FC | 3 | 3 | 6 | 2018-19 |
Rødovre FC | 7 | 1 | 8 | 2019-20 |
Total | 26 | 14 | 40 |