Ugens pokalkampe kort, 3. runde (damer).

Rundens sidste kamp er spillet, og favoritterne gik som forventet videre fra tredje runde af pokalturneringen. En gyser var der dog, det var i øst, hvor Hafnia tog imod Vanløse.

Vest.
Strandby Elling – Aalborg Flyers 0-4 (0-0, 0-2, 0-2).

Flyers har haft en skuffende sæson til nu, så trænerne ville blandt andet bruge kampen på, at få humøret tilbage i truppen. Kampen startede som forventet med stort spilovertag til Flyers, men skarpheden manglede foran målet. Et stærkt kæmpende Strandby forsvar, og en keeper der stod super godt, gjorde det absolut ikke nemt for Flyers. Strandby levede på omstillinger, og holdte skansen helt frem til slutningen af anden periode, før det første mål gik ind. Men med to mål i slutningen af perioden, fandt Flyers vej til modstandernes mål, og øgede føringen med to mål i tredje periode. Dette var en god og hyggelig kamp for begge hold, med en god fair fight, imellem to store spiller trupper.

Odense – Herning 2-6 (1-2, 1-2, 0-2).
Dette var en kamp, hvor Herning sad på det meste af spillet, og hvor Odense’s forsvar kæmpede flot under hele kampen. Især Odense’s keeper Simone Moretto, tog godt fra. Odense var mål mæssigt godt med til midten af kampen, men derefter trak Herning fra, og fik omsat en del af deres mange afslutninger til mål. Dette var sæsonens absolut bedste kamp for Herning.

Team Århus – AaB 1-14 (0-7, 1-2, 0-5).
Denne kamp blev en fysisk og ret rodet kamp, og som ikke går over i historiebøgerne, som en af de flotte. Team Århus fik scoret et mål i anden periode, men trods god fight af hjemmeholdet, var der ikke meget at stille op, mod et rigtig godt kørende AaB hold. Laura de Fries var igen i hopla, hun fik scoret fire mål og lavede tre assist, hvoraf mange af målene var super flotte.

Esbjerg Sharks – Fr. Blackhawks 0-11 (0-4, 0-3, 0-4).
Blackhawks var mødt op med to angrebs kæder, og tre backer, mod et Esbjerg hold, som havde to ligaprofiler på holder, nemlig Kit Bærentsen og Maria Helander. Begge hold ville gerne spille floorball, der blev gået til stålet, men uden at det blev for voldsomt. Det var dog et velspillende Blackhawks hold, som kunne tage nord på med en sikker sejr, i en kamp hvor alle spillere på begge hold, fik masser af spilletid.

Øst.
Hafnia – Vanløse 5-4 (1-1, 2-1, 2-2).

Denne kamp blev som forudset lidt af en seværdig gyser. Kampen bølgede frem og tilbage, med et lille overtag til Hafnia. Vanløse kæmpede dog godt igen, for at komme igennem Hafnia’s kæder. Kampen bar præg af at nerverne sad ude på tøjet, så det blev lidt kaotisk til tider, og en god keeper i Vanløse målet, gjorde det ikke nemt for Hafnia. Cirka i midten af tredje periode, fik Ann Thybo, som lige var kommet tilbage fra barsel, sat det afgørende mål ind, så Hafnia gik videre til kvartfinalerne.

Greve – Helsingør 6-0 (2-0, 2-0, 2-0).
Helsingør var uden deres to store profiler, så det var et afbudsramt hold, der valgte en mere defensiv rolle fra start, mod et fokuseret Greve hold. Greve pressede højt fra start, og det meste af første periode foregik på Helsingør’s banehalvdel. Men som kampen skred frem, så kom Helsingør længere og længere frem på banen. Helsingør var utrolig tæt på at komme på måltavlen, men det var stolpe ud, og det som kom inden for målrammen, havde Greve’s keeper helt styr på. Alt i alt en god kamp i højt tempo, hvor begge hold kæmpede godt, og man godt kunne have undet Helsingør et mål eller to.

Hvidovre – Vallensbæk 10-0 (3-0, 3-0, 4-0).
Hvidovre havde en lidt skidt start i deres første pokalkamp, de skulle lige i gang. Omvendt så var Vallensbæk mere klar fra start, de kæmpede alt hvad de kunne fra første fløjt. Dette resulterede i at Hvidovre først fik scoret i slutningen af første periode, men så fik de også sat tre mål ind. Det var hjemmeholdet fra Hvidovre der havde overtaget af kampen, mod et Vallensbæk hold, som aldrig gav op, men stille og roligt fik Hvidovre omsat deres chancer til mål, og lukkede kampen i de efterfølgende to perioder.

Copenhagen – Rødovre 9-0 (1-0, 4-0, 4-0).
De regerende mestre fra Copenhagen, straffede et godt kæmpende Rødovre hold, sent torsdag. Rødovre pakkede sig ned fra start, og stod en stærk defensiv, hvilket gjorde det svært for Copenhagen. På dagen havde Copenhagen rykket rundt på kæderne, de havde fået nogle nye spillere, som skulle sættes ind i spillestilen.
Rødovre spillede nok en af deres bedste kampe mod Copenhagen, og der skulle da også gå lang tid før det første mål gik ind. Rødovre kom tæt på Copenhagens mål, via et par omstillinger, men Copenhagen lavede ikke mange fejl, og med et godt flow i pasningsspillet, gik hjemmeholdet sikkert videre til næste runde.

Følgende hold er gået videre til kvartfinalen.

Vest.
Aalborg Flyers.
Herning Pirates.
AaB.
Fr. Blackhawks.

Øst.
Hafnia.
Greve.
Hvidovre.
Copenhagen.

Lodtrækning til kvartfinalen bliver trukket mandag d. 30/9 kl. 10.00, og kampene skal spilles i tidsrummet 21.-27. oktober.

Foto. Pokalkamp Copenhagen – Rødovre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.