Træner Jesper Schow om damekvartfinalekampe og de forestående semifinalekampe mod ÅFK

12442722_10153270638281330_1706342850_n.jpg

Fra et træner perspektiv, hvordan er kvartfinale kampene gået?

Vores kvartfinaler er gået bedre end forventet offensivt. Pigerne har vist skarphed og fundet hinanden stærkt, med flere målscorere til følge. En vigtig del før næste serie. Defensivt skal vi ha justeret lidt til, men det er allerede godt på vej. I øvrigt befriende at møde et hold der ville fremad og ikke blot pakkede sig foran eget mål.

Hvilke udfordringer har der været for dig som træner og for holdet?

De største udfordringer har nok været at få trimmet en stor trup, med koncepter, fælles forståelse og en total udvikling både hos den mest rutinerede til den mest uerfarne. At lave træningsprogrammer der tilgodeser alle aspekter, når der trænes et beskedent antal gange, det er en opgave. Desuden er skillelinjen mellem spilletid til alle og ønsket om at levere det bedste resultat ofte en svær kombination, men jeg synes pigerne har løst det forbilledligt!

Hvilke succesoplevelser?

Der er mange. Østvinder, pokalfinale, nu semi mv, men det største er de små glimt og øjeblikke, hvor Stine og jeg kan se det er lykkedes med at bygge en ekstra dimension på den enkelte spiller, så vedkommende selv kan mærke hun har udviklet sig.

Hvad er din analyse af de forestående semifinale kampe?

Jeg tror det bliver nogle tætte kampe. Vore offensiv skal nok levere, men vi skal stå stærkt hjemme. Desuden bliver det vigtigt at fremstå som en enhed samtlige 60 minutter, da afgørelsen kan falde sent!

Hvordan ser du holdets muligheder for at nå det mest eftertragtede metal guld?

Muligheden er præcis så god som sulten er hos vores piger. Jeg ved vi kommer til at levere gode kampe også forrygende kampe, men der er altså behov for mindst 3 stærke kampe i træk, hvor hovedet er skruet ordentligt på og radaren sigter på at spille til det hele er afgjort 16. April i Randers!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.