Pigehold i andre rækker.

Kan et rent pigehold begå sig i andre rækker, nu tilbudet om pigerækker ikke er helt op og køre endnu. Det beviste tre hold I den netop overstået sæson, at man sagtens kunne gøre.

I øst valgte Benløsepigerne at stille op i U11 A rækken, samtidig med at de spillede i U11 flex pigerækken. I pigerækken var holdet et af de to dominerende hold, og i U11 “drengerækken”, udviklede pigerne sig i en positiv retning, og endte på en super flot placering midt i tabellen.

I vest spillede et af Blackhawks pigehold ligeledes i U11 A rækken, og de kunne også fylde hele kampprotokollen ud med spillere, ligesom Benløse kunne. Holdet havde lidt udfordringer med to af modstanderholdene i turneringen, men tabte ikke en eneste kamp mod de resterende 6 hold, og endte på en flot 3. plads.

Det sidste hold kommer også fra Frederikshavn, det er Blackhawks U15 piger, som valgte at stille op i damerækken 1. Div. nord. Pigeholdet (Blackhawks 2), gjorde det så fantastisk i damerækken, at de endte med at vinde 1. Div. nord, og var med i mesterskabsturneringen om at være DK’s bedste 1. Div. damehold.

For alle tre hold betyder opbakningen fra bestyrelse, forældre og ledere utroligt meget, og i Benløses tilfælde, at der var et tilbud til både de rutinerede, samt helt ny piger, i form af de to turneringer.

I Frederikshavn har klubben fået bygget en stor stamme af pigespillere op, og som man kan se på deres ligahold, som er inde i et mindre generationsskifte, så er mange af de dygtige piger rykket op, og de gør det super godt.

Det at pigerne har deres egen træningstid, samt at de har en masse socialt sammen på sidelinien, det har kæmpe stor indflydelse på om pigerne starter til floorball (eller hvilken som helst anden sport), og lige så vigtigt bliver. F.eks. så har Blackhawks U11 piger lige været en weekend tur til Sverige, hvor de har spillet nogle kampe mod svenske pigehold, og klubbens U15 hold, tager med deres U17 drengehold til Prag, for at deltage i et af verdens største ungdomsturneringer.

Så har du et pigehold men ingen turnering, så kan man sagtens begå sig i andre rækker, og husk at pigerne må være hele to årgange ældre end drengene i en A række. Flex rækken kan nok i dette tilfælde godt give lidt udfordringer for pigerne, da drengene må være tilsvarende det ældre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.