Der er linet et særdeles interessant program op til sidste runde i floorballligaen.
Programmet hedder
Frederikshavn (1) – Sunds (2)
Rødovre (4) – Benløse (3)
Copenhagen (5) – Brønderslev (8)
Hvidovre (6) – Vanløse (7)
Frederikshavn (1) – Sunds (2)
Topkampen er Frederikshavn-Sunds, som mødes i en direkte kamp om førstepladsen. Så der er meget på spil for begge hold.
Vinderen af grundspillet vælger først i slutspillet når der skal vælges modstandere og så handler det om hvem har krammet på hvem!
For begge hold kan sagtens stå i DM finalen.
Hjemmeholdet Frederikshavn kan tåle et nederlag i overtiden, så skal Sunds blive nummer 1. Så skal Sunds vinde.
Den omvendte kamp i Sunds endte med en 7-3 sejr til Sunds, og det er nordjydernes eneste nederlag!
Rødovre (4) – Benløse (3)
Rødovre kan med en sejr hjemme, snuppe 3.pladsen fra Benløse. Nu har Rødovre mistet 5 bærende profiler, og er ikke lige så stærke som da sæsonen startede. Men nu er det hele skåret ned til en kamp, hvor Rødovre ved at spille det bedste de kan, faktisk kan tage 3.pladsen og booste selvtillid inden slutspillet.
For Benløse handler det om at de skal totalt afvise Rødovre, og sætte sig solidt på 3.pladsen og dermed stå skarpt til slutspillet.
Copenhagen (5) – Brønderslev (8)
Den omvendte kamp endte med en knusende 20-4 sejr til Copenhagen så på papiret en enkel sejr.
Men Brønderslev er i klar spillemæssig fremgang, og Copenhagen skal have en sejr, for at sikre sig 5.pladsen, så Hvidovre ikke snupper denne.
Så Copenhagen der har været tæt på mod top 4 holdene i deres seneste kampe, de skal vise de er slutspilsklar og tage den sikre sejr.
Hvidovre (6) – Vanløse (7)
Det er sidste kamp for Hvidovre inden slutspillet, og indtil nu har tilgangen af de fem landspillere fra Rødovre ikke haft den store indflydelse resultatmæssigt for Hvidovre.
Så det er sidste udkald for Hvidovre, for at få slutspilsformen klar. Med en sejr kan Hvidovre snuppe 5.pladsen, såfremt Copenhagen taber!
Hvidovre er holdet som er en farlig joker til slutspillet, for hvor gode er de, når Emil Odfeldt, Jannik Trolle, Marko Krogsgaard, Frederik Kobberup og Mike Trolle er med, og når Claus Nisbeth at blive klar, så er Hvidovre en farlig modstander!