Aalborg Flyers – AaB 2-14 (1-2, 1-4, 0-8).
I vest stod den på et lokalopgør i det nordjydske, en kamp mellem top og bund.
Det var et AaB hold som stillede op med alle deres profiler, lige med undtagelse af deres keeper Sara Lund. Her var den unge keeper Lærke Holm sat til at passe på målet.
AaB kom bedst fra start med to scoringer, men med en reducering i ca. midten af perioden, sat ind af Flyers Jenna Vaajakari, ja så var Flyers stadig med.
AaB kommer bedre ind i 2. periode, og får et bedre overtag i kampen.
Flyers står dog rigtig godt defensivt, og får nogle gode løb mod AaB’s mål, men det var et AaB hold som var mere kyniske, og fik sat 4 mål ind i perioden.
Flyers fik reduceret til 2-6, af den unge Laura Lentz.
I 3. periode løb hjemmeholdet tør for kræfter, og i takt med at AaB’s spil hang bedre sammen, ja så fik gæsterne øget føringen med yderligere 8 mål.
Begge hold har en kamp tilbage i grundspillet, men det er et AaB hold, som i den grad glæder sig til at komme igang med slutspillet.