Semifinale Benløse – Vanløse 11-7 (3-3, 4-3, 4-1)
Vanløse bød op til dans og det er en fornøjelse at se de mange unge spillere hos dem, som knokler på. Vanløse fik en forfærdelig start bagud 1-0 efter 5 sekunder og efter 3,22 stod den 2-0. Så kunne det ligne op af bakke, men på forbilledlig vis fik Vanløse arbejdet sig ind i kampen og den står 3-3 efter første periode.
Benløse blev ved med at score og Vanløse skulle hele tiden jagte, og det gik fint, hver gang Benløse bragte sig foran, så svarede Vanløse igen.
I slutningen af anden periode med stillingen 7-6 til Benløse, får begge hold en udvisning og spiller fire mod fire.
Skulle Vanløse have satset og taget keeperen ud og gå efter en udligning?
I stedet, ja der blev det Benløse der trak fra i 3.periode og vandt 11-7.
Benløse
Mathias Glass 4+2, Jesper Roland 1+3, Daniel MacCabe 1+2, Milan Adam 1+2, ,Mathias de Fries 2+0, Daniel Nygaard 2+0, Rasmus Poulsen 0+1, Simon Bucko 0+1
Vanløse
Nicolai Børner 4+1, Simon Lehnert 0+3, Nicklas Møller 1+1, Daniel Jørgensen 1+0, Aksel Christensen 1+0
Semifinale Sunds – Brønderslev 6-4 (1-0, 0-2, 5-2)
Brønderslev døde med støvlerne på, de gav alt i hvad der for en del af spillerne blev den sidste kamp for Brønderslev. De spillere der kom til klubben fra udlandet til denne sæson, de rejser retur.
Men hold da op de bøde Sunds op til dans, respekt.
Sunds startede ellers med en Mikkel Skov afslutning efter 13 sekunder der tog trekantssammenføjningen, så var scenen sat, til en særdeles underholdende første periode, hvor Brønderslev ikke evnede at score i powerplay 5 mod 3, og hvor Sunds lavede det enlige mål.
To fremragende keepere sørgede for det kun blev det ene mål.
Brønderslev trykkede på i anden periode, Lauri Berg i sandt arbejdsraserie, Ilmari Lehtinen med tekniske lækkerbiskener og Sahlmann skød på alt. Det sammenholdt med at Brønderslev knoklede på, gjorde de kom foran 1-2, og det var stillingen inden de sidste tyve min.
Sunds udlignede med en flotmål i powerplay da Esben Køhler udefra satte den knaldhårdt i krydset! Det gav Sunds momentum og de trak fra til 4-2 og Brønderslev lignede et meget træt hold.
Men på 20 sekunder scorede Brønderslev to gange og så stod den 4-4 med blot små 6 min tilbage af kampen.
Ingen stress på hos Sunds, der dog kunne se et par nærgående forsøg fra Brønderslev.
Mikkel Skov lavede nærmest assist på sin scoring til 5-4, og se det mål i replay hvor han viser overblik. Replay er dog ikke lige nu tilgængelig
Brønderslev knoklede på med det sidste de havde men Sunds holdt stand og kunne lukke til 6-4 med 4 sekunder igen.
Highlights følger forhåbentlig
Sunds
Kristoffer Handgaard 1+2, Søren Holm 1+1, Mikkel Skov 1+0, Morten Handgaard 1+0, Esben Køhler 1+0, Mads Jespersen 1+0, Anders Holm 0+1, Simon Lauridsen 0+1
Brønderslev
Ilmari Lehtinen 2+1, Jaro Pietalainen 2+0, Johan Uppstrøm 0+1, Adam Pudich 0+1, Lucas Madsen 0+1
Finalen Benløse – Sunds 8-3 (4-2, 3-1, 1-0)
Afgørende for finalen blev at Benløse kom foran, og at Sunds ikke fandt noget modsvar på at komme igen.
Første periode blev særdeles livlig med gode mål, men så steppede de to keepere op og trods mange gode forsøg, ja så blev det småt med mål.
Sunds havde muligheden i første periode, de viste prøver på deres fremragende hurtige spil, hvor de med pasninger fik sat Benløse under pres, men tre store muligheder blev ikke udnyttet!
Med et højt presspil og mand til mand opdækning fik Sunds den bedste start på kampen, men Benløse fandt rytmen og så har de Mathias Glass der er skarp som en ragekniv!
Som Benløse øgede føringen, så fandt de deres ufattelige effektive og kyniske spil frem, det hedder hold bolden i egne rækker, masser af bevægelse blandt spillerne så bolden kan køres hurtigt rundt.
Modstanderne ved, går de for højt op og presser, så kan det skabe alvorlige åbninger bagude der kan koste mål.
Sunds fandt ikke rigtig modtrækket til Benløses spil, og så blev det nok lidt kedeligt at se på hvis du ikke er en inkarneret floorballfan, men det var Bemløses mange glade fans bedøvende ligeglade, de kunne lide hvad de så, og stod op og klappede af deres hold, der vandt pokalguld for første gang.
Men spørgmålet er, hvilket skaktræk skal der til for at svare igen på Benløses effektive boldomgang!
Interview Mathias Nordmann træner Sunds
Interview Martin Lytje træner Benløse
Interview Emil Brixager
Benløse
Mathias Glass 3+1, Daniel Nygaard 2+0, Jesper Roland 0+2, Simon Møller 1+1, Milan Adam 1+0, Daniel MacCabe 0+2, Rasmus Poulsen 1+0, Mathias de Fries 0+1
Sunds
Mikkel Skov 2+1, Søren Holm 1+0, Julian van Enckevort 0+1, Kristoffer Handgaard 0+1