Her midtvejs i sæsonen, er det blevet tid til at tage temperaturen på de to ligarækker, i henholdsvis øst og vest.
AaB er skræmmende stærke i vest, de har vundet alle deres 9 kampe, og er måske DK’s pt. stærkeste hold. Men både ÅFK og Frederikshavn er dog kommet tættere på i deres indbyrdes kampe mod AaB, og sidste halvdel af sæsonen kan blive ret så interessant at følge med i, i top tre.
Ser man længere ned i rækken, ja så er der to hold som kæmper om den sidste slutspilsplads. Det er Herning Pirates og Aalborg Flyers, som spiller om at komme med i slutspillet.
Hernings trup er ret smal, men de kæmper bravt. Deres niveau er dog noget efter top tre, meeen de bider fra sig. Aalborg Flyers er derimod kommet på en noget sværere opgave. Holdet kæmper alt hvad de kan, hatten af for det, men de har svært ved at hænge på.
Jeg gætter på at der skal ske noget meget uventet, hvis Flyers skal komme med i slutspillet, da de andre fire hold er den tand bedre, men alt er muligt.

I øst er rækken delt op i omtrent tre/fire dele.
I toppen har du de to stærkeste hold Hvidovre og Copenhagen.
Det er ikke mange hold som ikke taber tocifret til de to hold, de er absolut rækkens stærkeste hold. Hvidovre er dog en lille tand efter Copenhagen, men begge hold er selvskreven til slutspillet.
Lige under de to suveræne hold, ligger Rødovre og Hafnia. Det er ikke fordi at de hold point mæssigt ligger langt fra top to, men i kampene mod Hvidovre og Copenhagen, ja der er forskellen til at se.
Rødovre er det tredje ligahold, hvorimod Hafnia oprindeligt er tilmeldt 1. Div.
Efterfølgende kommer der en stor masse af forskellige hold. Disse hold ligger meget tæt op ad hindanden, og det er nærmest på dagen at man finder ud af hvem der er det stærkeste hold.
Skal nogle af de hold med i slutspillet, ja så må de ikke tabe flere kampe, og især ikke mod Rødovre og Hafnia. Så i den forstand er de efterfølgende to slutspilspladser ikke helt sikret, men sol og måne skal stå helt rigtigt, hvis det skal lykkedes for Jægerspris, Vanløse, Vallensbæk og Sydsjælland, at spille sig til en slutspilsplads.
I bunden af rækken gælder det nok om at tage en kamp ad gangen, og ikke ende på sidste pladsen. Her har Lyngby stadig en sejr tilgode, så mon ikke de tørster efter at få deres første point. Det er dog slet ikke umuligt for disse hold, at rykke op på midten af tabellen, da de sagtens kan spille lige op mod de fire “midterhold” (Jægerspris, Vanløse, Vallensbæk og Sydsjælland) der ligger lige over dem.
Mon ikke at de to næste måneder kommer til at byde på en masse spændende kampe, så det gælder bare om at komme ud og bakke sit hold op på lægterne.
