VM åbningskampen mod Japan startede hektisk, inden der var gået 1½ min af kampen havde Danmark haft to gode forsøg og Japan ligeså et.
Så faldt der ro på kampen, med Danmark som holdet i kontrol, mens Japan forsøgte med hurtige omstillinger.
Danmarks første mål kom måske ikke som en indøvet situation, men Helle Grønbech er bare en dygtig back der læser spillet klogt, så hun vandt en duel bag det danske mål mod en japaner, og hun satte straks fart på og gav bolden til Cecilia Di Nardo. Den situation har de to prøvet 100 gange før og Di Nardo vidste Japan godt ikke skulle have plads.
Det gav så plads til Katrine Andersen ude på den danske venstrekant, og hvilken kasse fra Katrine Andersen. Bom og 1-0 Danmark.
Målet til 2-0 kom efter en Di Nardo specialitet, hun får bolden ude i højre side og ingen fare på færde tænker Japan, men to hurtige skridt ind i banen og et håndledsskud op i modsatte hjørne og så førte Danmark 2-0!
Det kunne være blevet 3-0, men Mathilde Lundbergs gode skud tog trekanten og røg ud i spil.
Efter pausen kom Danmark ud og satte sig på kampen, Japan havde det svært, de ville gerne, men Danmark stod rigtig og trevlede enkelt Japans spil op.
Japan stod dybt og Danmark spillede med tålmodighed og fik muligheder uden at score.
Knap halvejs i anden periode kom så Japans mulighed da Danmark fik kampens første udvisning, men muligheden, den udnyttede de ikke særligt godt og Danmark kunne trække mange sekunder når de fik fat i bolden.
Men Japan havde dog momentum efterfølgende, og de havde en fin mulighed, men kvaliteten af afslutningen stod ikke mål med opspillet.
Danmark fik igen, og energiske Jasmin Damm fik to gode muligheder med stadig ikke målet til 3-0.
Danmark lagde højt pres og Japan havde svært ved at komme ud af egen zone når de havde bolden, om end de var nær ved at få en 2 mod 1 situation.
Det danske pres gav pote, endnu engang havde Japan svært med at komme af med bolden, og det betød Nanna Møller Sørensen fik fat i den, hun lagde bolden til rette for backen Maria Olausson, og backen der spiller sit 8.VM scorede 3-0 målet!
I tredje periode, der satte Danmark sig hurtigt på kampen igen, og mønsteret var det samme, Japan havde det svært når Danmark pressede.
Målet til 4-0 kom da den japanske keeper ikke anede hvor bolden var, Jasmin Damm afsluttede et godt dansk opspil, bolden ramte en forsvarer røg et par meter op i luften, for at dale ned bag den japanske keeper! Assisten kom fra Ditte Larsen, der dermed lavede sit første landsholdspoint.
Line Voldby viste teknik, da hun lige lavede en styring på en pasning fra Martina Mørch, så kunne de to ‘svenskere’ sige fan var bra med 5-0 målet
Endelig fik Japan chancen, en dansk fejl gav frit løb mod Amalie Møller, men det er synd at sige den blev udnyttet igen.
Men Danmark gav lidt gaver væk, kort efter endnu en friløber men igen var Danmarks keeper hvor hun skulle være.
Et par min var der igen lidt usikkerhed i den danske zone efter en udskiftning, og det gav en ny japansk mulighed alene med keeperen, men her valgte Japan at skyde over mål!
Den slags fejl er der ikke råd til mod Norge og Estland i de to næste kampe.
Danmark kunne have vundet større end 5-0 som de gjorde mod Japan, men det er langt vigtigere at få alle spillere igang og få kørt holdet ind. Japan stod dybt og så kan det være svært.
Forsvarsmæssigt, j der var Japan ikke dem der udfordrede Danmark, omend der blev givet tre tidligere julegaver ud.
Seneste sejr for Japan over et europæisk hold er tilbage i 2009, hvor de slog Slovakiet med 6-3!
Player of the match blev Jasmin Damm
Danmark – Japan (2-0, 1-0, 2-0)
Skud 23-12 (11-3, 6-2, 6-7)
Danmark
Cecilia Di Nardo 1+1, Katrine Andersen 1+1, Maria Olausson 1+0, Jasmin Damm 1+0, Line Voldby 1+0, Nanna Møller Sørensen 0+1, Ditte Larsen 0+1, Martina Mørch 0+1