Så er vi ved at være nået til vejs ende, og den sidste spiller er holdet dygtige anføre Cecilia.
Navn: Cecilia Di Nardo
Klub: Malmö FBC
Position: Forward
Hvordan ser du at holdet står til VM ?
Jeg synes vi har et godt hold. Vi er i en svær gruppe, og det er meget afgørende for det videre mellemspil, om vi havner 1 eller 2 i gruppen. Jeg vil dog være meget stolt, hvis vi denne gang, kan spille os i en kvartfinale. Men det bliver uden tvivl en svær vej dertil.
Hvordan har forberedelserne været?
De seneste måneder har vi haft træningssamlinger, og derfor har vi haft nogle gode forberedelser frem mod VM. Vi har dog ikke samme forberedelser som top 4 nationerne, der har træningscamp ugen op til VM.
Hvem er holdets spøgefugl?
Emma Vistisen er god for sjov og ballade – søger man dette, er det bare at finde hendes rum på hotellet.
Hvem er holdets sovetryne?
Jeg tror jeg vil nævne Jasmin Damm på denne. Hun skal altid op og have en lur efter morgenmaden.
Hvordan står modstanderne i grundspillet, i forhold til jer ?
Jeg synes vi er i en svær gruppe i år, da både Norge og Estland er gode hold, som jeg ser ligger på nogenlunde samme niveau som os. Jeg regner derfor med det bliver nogle spændende og tætte kampe i gruppespillet. Spiller vi vores bedste, synes jeg til gengæld at vi uden tvivl er det bedste hold i gruppen – men det kræver vi spiller vores bedste alle kampe.
Har du et øgenavn, og hvis ja hvad?
Dino
Har du nogle ritualer før en kamp?
Ikke ritualer. Jeg har mere fokus på at give min krop bedste forudsætninger for at præstere. Jeg har tidspunkter for hvornår jeg skal spise i forhold til hvornår kampen starter.
Hvad har du pakket i tasken ?
Jeg kan svare noget så kedeligt, som min computer, da jeg skriver eksamensprojekt undervejs.
Hvem er dit floorball forbillede?
Ketil Kronberg. En legendarisk floorballspiller fra IBK Dalen.
Vi ønsker Cecilia al mulig held og lykke.