Hvad er egentlig det bedste valg at foretage?
Danmark er værter for VM kval og kampene skal afvikles i Arena Nord.
Alle kampe vil blive streamet via IFFs youtubekanal.
Det er her det interessante aspekt kommer ind. Hvilket gulv skal der spilles på?
Selve VM spilles på gerfloor og for spillerne er det mest optimale at kunne træne og spille på samme type gulv.
Det er ikke noget klubberne lige har økonomi til endnu, så træning i klubregi sker på det halgulv der nu engang er.
Men selve VM kvalen, det kunne give mening at afvikle det på gerfloor, omend VM er 9-10 måneder væk.
For Sverige som kommer, ja de er vant til Gerfloor i deres klubkampe. Nu er de så overlegne at det ikke betyder noget resultatmæssige for dem, de skal nok vinde.
Men ingen tvivl om at set med deres øjne ville et gerfloor gulv være perfekt.
Så kommer der hvor det giver mening. Nemlig streaming.
Det er lettere at se bolden på et ensfarvet tv gulv kun med streger til floorball.
Udfordringen er så, skal forbundet dække den udgift til at få det optimale setup, selvom der ikke er krav om dette?
Et tv gulv kan lejes og det koster mellem 30-50.000 afhængig af forskellige ting.
Det helt optimale er jo at forbundet ‘bare’ køber et tv gulv, som kan bruges til landskampe, pokalfinalen og DM finalerne.
Samt det kan lejes ud til klubber der vil bruge det.
Udfordringen er at forbundet nok er blevet gældsfrie, men skal de binde så stor økonomi i et tv gulv, som ikke vil blive brugt særligt ofte. Er det ikke bedre at bruge midler til noget andet?
De fleste kan se fordele ved tv gulv. Det vil løfte og når vi er live på DR TV så er indtrykket om en sport vigtigt. Her tæller det bare at et arrangement ser prof ud.
Et nyt gerfloor koster cirka 40.000 euro.
Nu er Floorball Danmark jo klubberne. Så det er op til klubberne og sige, jamen skal vi have det og vil vi betale.