Optakt midtugens ligakampe (damer).

Der bliver spillet en del kampe i løbet af denne uge, to i vest, og fire i øst.

Vest.

Kampene i vest er mellem modstandere, som lige har spillet imod hinanden i den foregående weekend, der er blot byttet hjemmebane.

Den første kamp er allerede i morgen, hvor ÅFK får besøg af Aalborg Flyers. Hjemmeholdet fra Århus har nogle stærke profiler på holdet, så som søstrene Nanna og Kristine Møller Sørensen, der blandt andet lavede henholdsvis 1+4 og 2+1, i deres sidste kamp, netop mod Flyers. Så det er et Århus hold, som har favoritværdigheden i denne kamp.
Flyers er inde i en periode, hvor missionen er at de ikke taber tocifret, men som Flyers træner Kim Egebjerg siger, så tager det tid. Det er dog lykkedes i deres sidste to kampe, og om det lykkedes igen, ja det bliver vi klogere på efter i morgen.

Den anden kamp i vest, er mellem AaB og Frederikshavn Blackhawks.
Det er tredje gang at de to hold mødes i denne sæson, og Blackhawks har i begge kampe, været lidt efter AaB. Deres sidste indbyrdes kamp blev spillet i søndags, og her spillede Blackhawks en af deres bedste kampe, hvor de defensivt arbejdede utroligt hårdt.
AaB er nok DK’s pt. stærkeste hold, og får de først sat tryk og tempo på spillet, så er der ikke mange som kan følge med.
En absolut topkamp, hvor tempoet sikkert bliver højt, og med den formkurve Frederikshavnerne har i de to indbyrdes kampe, så kan det være at det er denne gang de får point.

Øst.

I øst bliver midtugens første kamp også spillet i morgen tirsdag, her er det Sydsjælland, som tager imod Benløse.
Sydsjælland er et løbestærkt og fysisk hold, som kæmper alt hvad de kan, fra start til slut. De ligger i den bedre halvdel af tabellen, hvorimod gæsterne fra Benløse, ligger i den nederste del. Man skal dog ikke undervurdere Benløseholdet, idet de har spillet nogle meget tætte kampe i denne sæson. Benløses sidste kamp var dog mod overmagten fra Copenhagen, hvor de viste godt fight.
Sydsjælland må dog være favorit i denne kamp, men alt kan ske.

Den anden kamp i øst, er mellem Vanløse og Rødovre.
Rødovre tabte deres sidste kamp, lidt overraskende mod Sydsjælland, hvilket er ensbetydende med, at skal de med i slutspillet, ja så er der ikke råd til nederlag i denne kamp.
Vanløse har rykket nogle af deres unge spillere op, og med deres rutinerede spillere, ja så er de ved at få et stærkt og fuldtalligt hold igen.
Rødovre burde kunne tage tre point med hjem, holdet ved hvad der er på spil, men mon ikke at hjemmeholdet kan drille dem lidt.

I den næste kamp, tager topholdet fra Hvidovre imod gæsterne fra FF København.
Hvidovre er virkeligt godt kørende, til trods for at de prøver forskellige formationer af, og de er absolut et af favorit holdene, til at gå i slutspillet.
Trods det at FFK har spillet flest kampe i øst, så ligger de i den nederste halvdel af tabellen, med nogle ret blandede resultater. FFK har spillet nogle utroligt tætte kampe, men har lige manglet det sidste, for at trække det længste strå.
FFK kommer på en næsten umulig opgave i denne kamp, hvor Hvidovre er kæmpe favorit, og hjemmeholdet burde køre den sikkert hjem.

Midtugens sidste kamp, er mellem to hold i den nederste del af rækken. Det er Helsingør som får besøg af Lyngby, en kamp mellem nr. 12 og 14.
Lyngby mangler stadig at få point i denne sæson, hvorimod Helsingør har en enkelt sejr i bagagen.
Det er absolut ikke to dårlige hold, som møder hinanden, og da begge hold i den grad har brug for point, så de kan få lidt luft fra bunden af tabellen, ja så kan det godt blive en meget spændende kamp.

Vest.
Tirsdag d. 19/11.

Kl. 19.30, ÅFK – Aalborg Flyers.
Torsdag d. 21/11.
Kl. 19.30, AaB – Fr. Blackhawks.

Øst.
Tirsdag d. 19/11.

Kl. 19.00, Sydsjælland – Benløse.
Onsdag d. 20/11.
Kl. 18.30, Vanløse -Rødovre.
Kl. 19.30, Hvidovre – FFK.
kl. 20.00, Helsingør – Lyngby.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.