Efter endnu en travl landsholdsweekend, er det blevet tid til at se på midtugens ligakampe.
Der bliver spillet to kampe i løbet af ugen, begge kampe i øst.
Den første kamp er mellem rækkens nr. 7 og 8. Det er Vanløse som får besøg af Vallensbæk, en kamp som bliver spillet i aften mandag. Vanløse havde et hårdt program i starten af sæsonen, hvor de på blot 14 dage, fik spillet fire turneringskampe. Derefter har det stået helt stille med turneringskampene i en hel måned.
Det rutinerede Vallensbæk hold har derimod fået spillet fem kampe, fordelt fra sæsonstart og til nu. Så mon ikke at Vanløse må være sultne efter at spille kamp igen, og da man aldrig må undervurdere Vallensbæk holdet, så denne kamp er helt åben.
Midtugens anden kamp er mellem Benløse og Copenhagen. Det burde være en smal sag for gæsterne fra Copenhagen, at få tre point med hjem fra Benløse. En del af Copenhagen spillerne, har haft en hård landsholdsweekend, men da gæsterne har en bred og dygtig trup, så burde de køre den hjem. Jeg er dog sikker på at Benløses damer er klar til at give sig alt hvad de har, og vise at de absolut ikke vil ligge sig ned….
Mandag d. 11/11.
Kl. 19.00 Vanløse – Vallensbæk.
Tirsdag d. 12/11.
Kl. 20.00 Benløse – Copenhagen.