Holdningerne er mange til dette, og Rungsted-Hørsholm formand Stephan Grey har forfattet disse tanker om det.

Det er yderst interessant, at der mindre end 2 måneder efter den første kamp er spillet med den nye struktur allerede er drøftelser omkring hvorvidt strukturen for de øverst rangerende rækker skal laves om igen, herunder om vi skal tilbage til en landsdækkende række.

Der kan være mange bevæggrunde for valg af struktur, men det virker omsonst at snakke om løsninger når vi ikke engang kender målet.

Hvad er målet med den bedste række i danmarksturneringen?

Er det give de mest optimale rammer for udviklingen af de bedste spillere til landsholdet,  skal strukturen i højere grad understøtte udviklingen af floorball lokalt og regionalt, eller skal strukturen bestemmes ud fra kommercielle interesser, eksempelvis i forhold til at få vist kampene i TV.

Holdningerne til dette kan være mange uden nogen vil være mere rigtig end andre – det afhænger af det strategiske valg man tager og det er bestyrelsen, som er valgt af klubberne, der skal udstikke retningen. Vi er af den opfattelse, at en af årsagerne til vi gang på gang finder på lappeløsninger, og vi hele tiden skifter retning er et udtryk for mange forskellige interesser og det er ikke et klart mål med ligaen. Det er useriøst og frustrerende for de klubber, som har lagt en strategi efter om det er landsdækkende, eller øst/vest. Dermed straffer man de klubber som arbejder seriøst med udviklingen af sporten i stedet for netop at understøtte disse klubber.

Rungsted Hørsholm FK er af den opfattelse at de næste 3-5 år er det forsat er mest optimalt med en øst/vest opdeling ud fra flere perspektiver, som vi nu vil redegøre nærmere for:

• Opdeling understøtter udviklingen af floorball både regionalt og lokalt

En opdeling i øst/vest giver bedre forudsætninger for at fastholde og tiltrække spillere i klubberne lokalt/regionalt. Hvis det gøres til en landsdækkende liga så vil spillerne blive koncentreret i færre klubber uden den store gavn for de lokale klubber. Udviklingen af sporten har gavn af at sporten bliver udbredt mere geografisk for at undgå hele udviklingen koncentreres omkring enkelte byer.

• Økonomisk er det vanskeligt at se en business case i landsdækkende, som modsvare de sportslige positive effekter.

Ligaklubberne brugte op til en halv million på transport i grundspillet, da det var en landsdækkende række, mens omkostningerne til øst/vest er langt lavere for langt de fleste klubber (Sunds er nok en undtagelse til dette). Eftersom det ikke har de store betydning for sponsorerne eller for de kommunale tilskud om det hedder øst/vest eller landsdækkende, så kan pengene kun tages fra klubberne. Penge som kunne bruges på udvikling af klubberne og lave indsatser mod at udbrede sporten.

• Klubberne er ikke organisatorisk klar til en landsdækkende liga.

Det er stærkt tvivlsom om klubberne kan løfte den organisatoriske opgave at spille landsdækkende. Det blot at få klubberne til at mødes og diskutere struktur og krav til at spille liga har vist sig at være vanskeligt. Derudover skal der bruges mange ressourcer på at skaffe det økonomiske fundament for landsdækkende ude i klubberne, at det med stor sandsynlighed går ud over alle de øvrige indsatser der kunne laves for at styrke udviklingen af ungdommen, eftersom det ofte er de samme ressourcer som skal drive det hele og de kan ikke løfte alle opgaver.

• Mængden af dygtige nok spillere med ambitioner er ikke tilstrækkelig for at spille landsdækkende.

Det var tydeligt, at gennemsnitsalderen faldt betydeligt, da det var landsdækkende og det var især udtalt når holdene spillede på udebane. Den ekstra tid de skulle bruge på at køre på tværs af Storebælt stod ikke mål med det de fik ud af det, hvorfor vi havde helt absurde situationer, hvor vi så hold stillede op med oldboys spillere og personer der aldrig havde spillet på højt niveau bare for at kunne stille op til kamp. Der er intet der indikere, at dette ikke vil gentage sig nærmest tværtimod – bredden i de ældste ungdomsårgange er fortsat meget spinkel og på seniorsiden er mængden af klubber i de 2 bedste rækker faldende og det er vanskeligt at se hvor spillerne skal komme fra.

• Det er stærkt tvivlsom at det sportsligt er bedre med landsdækkende.

Det at spille tætte kampe er de fleste enige om at det giver de bedste forudsætninger for udvikling af spillerne. Vi kan konstatere, at over 40 pct. af kampene blev vundet med +8 mål i sæson 2018/2019 (grundspillet), hvor der var en landsdækkende række, mens at det er faldet til under 20 pct. efter de første runder i denne sæson, hvilket betyder at øst/vest opdelingen har givet mange flere tætte kampe. Der er forskel på øst/vest, men også i vest er der spillet flere tættere kampe i den første del af sæsonen end i sidste sæson. Når man derudover kigger på kamprapporterne, så står der flere spillere på kamprapporten og vi oplever ikke det samme, som da det var landsdækkende at et hold kunne møde op med 7 spillere.

Rungsted Hørsholm FK er af den opfattelse at en vision om landsdækkende er realistisk, men ikke før bredden er større og klubberne kan løfte opgaven. Derfor er det vores klare anbefaling at fastholde den nuværende struktur de næste 3-5 år. Vi frygter at en tilbagevenden til landsdækkende vil være en dødsspiral fuldstændig som vi har set det på damesiden, hvor man til sidst bliver nødt til at slå liga og 1. division sammen fordi man simpelthen æder det op indefra ved at koncentrere det på få klubber.