Der var dømt tidlig topkamp i første runde af ligaen, og med tanke på at netop de to hold må være de bedste i vest, så var det en lille matchbold.
For vinderen af vest, ja de tager tre point over i mellemspillet, og der ligger der nu en pres ball på Sunds, de skal vinde hjemme!
Sidste sæsons topscorer Andreas Glad for Frederikshavn scorede deres første mål, som ligeså var eneste scoring i 1.periode.
Sunds kom tilbage ved landsholdsspilleren Simon Lauridsen der udlignede i tiden 22.27, men 101 sekunder senere, ja der var Andreas Glad der igen, og så stod den 2-1 til hjemmeholdet!
Kort efter 2-1 målet fik Frederikshavn udvist Rasmus Bengtsson for anden gang i kampen, men Sunds kunne heller ikke score her.
Arbejdsomme Esben Køhler udlignede han til 2-2 i tiden 34.39 til 2-2.
Slutningen af anden periode blev i hjemmeholdets favør, to scoringer hvoraf 4-2 blev sat ind i tiden 39.57 må have gjordt ondt på Sunds.
For der er en verden til forskel fra at skulle jagte 1 mål, eller 2!
Frederikshavn kom bedst ud i 3.periode, og med under 5 min spillet af den stod den 6-2 til hjemmeholdet. Sebastian Nørgaard på 17 år, ja han lavede sit andet mål i kampen (stærkt) ligeså stærkt at Tengnagel står for 2 assister.
Sunds fik sat en pind indtil 6-3 med godt 12 min tilbage af kampen, men de kom ikke nærmere i en kamp hvor hjemmeholdet var det skarpere.
Claus Ejman, Frederikshavn:
Vi åbnede sæsonen med et brag. Høj intensitet, mange nærkamp og gode dueller. Som det er med os, så er det ikke det pæneste floorball vi spiller. Men vi er effektive og direkte. En ting som vi har haft fokus på at være. Vi stiller i år igen med et ung og uprøvet hold, og efter et par afgange er der jo ikke mange der tror på os. Men idag viste vi igen, at vi kan samle holdet til én samlet enhed. Når vi er der for hinanden som idag, så er vi stærke. Der er stor ros til hele holdet for at kæmpe som besatte og kaste sig i hvert et skud Sunds bankede af. En super debut til Sebastian som går ind og spiller en brandkamp.
Mathias Nordmann, Sunds
Det var en hård kamp. Vi manglede skarpheden og var ikke gode nok i defensiven. Vi glæder os til revanche.
MOM Sunds: Julian Von Enckevort Kristoffer Handgaard Simon Lauridsen
MOM Frederikshavn: Sebastian Nørgaard, Anders Kjær, Andreas Glad
Frederikshavn – Sunds 6-3 (1-0, 2-2, 2-1)
Skudstatistik: 25-22 (11-5) (9-7) (5-10)
Frederikshavn:
Andreas Glad 2+1, Sebastian Nørgaard 2+0, Anders Tengnagel 0+2, Kasper Kajgaard 1+1, Mathias Hørby 1+0,
Sunds:
Simon Lauridsen 1+0, Esben Køhler 1+0, Kristoffer Handgaard 1+0, Mathias Lauridsen 0+1, Morten Handgaard 0+1