Copenhagen – Vanløse 10-4 (liga herrer)

Der blev dømt svensk forestilling fra hjemmeholdets side, da de herrer Kozan, Hansson og Freden viste fordelene ved at spille knækbrød med Kalles kaviar. For alle mål, på nær et, blev sat ind af denne trio!

Vanløse lagde godt ud og vandt første periode 1-2 på mål af Daniel Jørgensen og unge Andreas Walther, og trænerteamet Lundberg og Sundsfjord må have været tilfredse da begge hold gik til pause.

I anden periode kom Copenhagen hurtigt ud og fik udlignet til 2-2 i tiden 23.09, men unge Andreas Walther var der igen med en scoring (stærkt indsats) blot 1½ min senere.

Så fik Vanløse den gode mulighed, da Copenhagen fik en spiller udvist, det var åbningen til at øge til 2-4, men øv for Vanløse, der 5 sekunder senere fik udvist en spiller og dermed ikke fik udnyttet den mulighed.

I stedet kom hjemmeholdet på 3-3 inden perioden sluttede og en helt lige kamp. Hvem havde så set at kampen ville ende 10-4, det var nok de færreste.

Copenhagen kom godt ud til de sidste tyve min af kampen, og på lige knap 4 min havde de bragt sig foran 5-3. Vanløse fik svaret igen på et mål i powerplay til stillingen 5-4, og så var kampen helt åben igen, vel vidende at næste mål var vigtigt.

Vanløse fik muligheden, da de igen havde powerplay, men der blev ikke scoret, og i stedet gjorde Copenhagen det til 6-4 lidt mere end et min efter de blev fuldtallige i tiden 51.22.

Så kom der en stribe udvisninger der for et hold ødelægger rytmen i en kamp, men først fik Vanløse en gylden mulighed, da Copenhagen fik en dobbeltudvisning, men trods 5 mod 3 lykkedes det ikke, for Vanløses anfører Simon Lehnert (der igen var god), røg ligeså ud, så var det kun 5 mod 4.

Men kun i 33 sekunder så fik Vanløse en 5 min udvisning i tiden 53.59, dermed var kampen mere eller mindre lukket, med mindre Copenhagen ville dumme sig gevaldigt.

Det gjorde hjemmeholdet ikke, de punkterede kampen med 4 mål til en 10-4 sejr.

Med tanke på at Vanløse havde 2-3 og powerplay, som de aldrig fik udnyttet, så var muligheden der, men Copenhagen viste kvalitet ved at vende 2-3 til 6-4.

Matthias ‘Hacke’ Johansson, Copenhagen
Vi spiller en ok kamp men brænder for mange chancer i de to første perioder. Det bliver en ret underlig sidste periode med mange udvisninger som jeg ikke helt forstår, men det er heldigvis ikke med og afgør resultatet. Vi er et klart bedre hold en Vanløse og de må vel ses som ret godt at vi har spillere der går under radaren men er med og producerer meget fremad.

Alexander Sundsfjord, Vanløse
2 gode perioder både offensivt og defensivt – 3 periode blev desværre ødelagt af udvisninger og cph udnyttede kynisk overtalet og målscoreren stak af. Vi tager 2 gode perioder med til næste kamp

MOM Copenhagen: Andreas Freden, Rasmus Engelhardt, Andreas Hansson
MOM: Vanløse: Simon Lehnert og Hans Thøgersen

Copenhagen – Vanløse 10-4 (1-2, 2-1, 7-1)
Copenhagen:
Andreas Hansson 2+5, Kalle Taminen 1+4, Pontus Kozan 4+0, Andreas Freden 3+0, Peter Mårtensson 0+1
Vanløse:
Andreas Walther 2+0, Daniel Jørgensen 1+1, Nicolai Børner 1+0, Daniel Hedegaard 0+1, Nicklas Hansen 0+1, Simon Lehnert 0+1

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.