Benløse – Frederikshavn 5-6

Nordjyderne kom og sejrede 5-6, og det var første nederlag på hjemmebane i grundspillet for Benløse siden sæsonen 2014/15!

Begge hold så hinanden an, uden der kom de store chancer i starten af kampen, men dog med mange afslutninger udefra, hvor specielt Benløse skød meget.

Frederikshavn kom på 0-1 på et godt mål af Jonas Nordheim efter et hurtigt udkast fra Frederikshavn keeper Anders Kjær, der var stærk på dagen.

Pivfarlige Andreas Glad øgede til 0-2 25 sekunder senere, hvor han viste sin skarphed fra en meget spids vinkel.

Ikke den start Hjemmeholdet havde regnet med, men 50 sekunder senere fandt Nikolaj Brixager Mikkel Christensen der reducerede til 1-2.

Stemningen var høj i Benløsehallen trods 1-2 efter første periode, men gæsterne fra Frederikshavn viste skarphed og klasse i 2.periode!

Nordjyderne holdt tempo og fik presset Benløse, der slet ikke kunne finde rytmen i deres spil.

To mål på 25 sekunder var en mavepuster for Benløse, først var det Andreas Glad der scorede på en chance der ikke var der til 1-3.
Jesper Schmidt har et kanonskud, og han fik tid og plads og så stod den 1-4 efter 24 min spillet.

Frederikshavn fortsatte, og i kampens første powerplay scorede de til 1-5 og efter 32 min af kampen stod den 1-6!

Noget af en magtdemonstration af Frederikshavnerne.

Benløse ændrede lidt i kæderne og unge Mathias Mortensen kom på banen. Han gav energi til et tamt hjemmehold, som stille og roligt begyndte at komme tilbage.

Med ti sekunder tilbage af anden periode, havde Frederikshavn frislag nede ved Benløses mål. I stedet for at holde på bolden, så dummede de sig, og på en hurtig kontra, så stod den 2-6, med 1 sekund tilbage af perioden.

Det gav et boost til hjemmeholdet inden de sidste tyve min af kampen, og Benløse fik stille og roligt overtaget i kampen, hvor Frederikshavn mistede moment og blev mere og mere passive.

Så det var ikke den store overraskelse at Benløse kom igen, det var specielt Mathias Glass der tog det store ansvar og han var med i de næste to mål, da Benløse kom på 4-6 på 3½ min.

Benløses Mark Bek fik reduceret til 5-6 på en flot scoring oppe i krydset så kogte hallen.

Mulighederne var der til at få udlignet, men Frederikshavn fik rebet sejlene og hentede en flot 5-6. Dermed tog de 1.pladsen i ligaen tilbage.

Der var mange gode præstationer på dagen, udover de der lavede point, så fortjener Stefan Hedorf (stadig lidt rusten) og Mathias Mortensen fra Benløse ros, mens Benjamin Velgaard og Rasmus Bengtsson det samme hos Frederikshavn.

David de Fries, Benløse
En kamp der bølgede frem og tilbage hvor holdene skiftedes til at have moment, dog var Frederikshavn gode til at omsætte deres gode perioder til mål. Vi fik prøvet lidt forskelligt af og i 3 periode fandt vi nogle gode løsninger, men det var desværre ikke nok til at tage point idag. Stor ros til holdet for hive sig op i 3.periode, selvom det så sort ud.

Claus Riis, Frederikshavn

Det var vigtigt for os at få armene ned efter sidste weekends sejr i pokalfinalen. Vi var virkelig fokuseret i de 2 første perioder, på nær de sidste 10 sekunder af 2. periode. Her giver vi et dumt mål væk. Men at fører 6-2 efter 2 perioder i Benløse, det var vi virkelig tilfredse med. Vi vidste at de ville komme med et hårdere tryk i 3. Det formår vi ikke at spille os ud at, og vi gør det svært for os selv. Heldigvis klarer vi skærene og tager 3 vigtige point med os hjem.

 

Benløse – Frederikshavn 5-6 (1-2, 1-4, 3-0)
Benløse
Mathias Glass 2+1, Mikkel Christensen 1+0, Milan Adam 1+0, Mark Bek 1+0, Mathias de Fries 0+1, Nikolaj Brixager 0+1, Jesper Roland 0+1, Simon Møller 0+1
Frederikshavn
Andreas Glad 2+1, Jonas Nordheim 2+1, Jesper Schmidt 1+0, Jonathan Velgaard 1+0, Mathias Hørby 0+1, Kasper Kajgaard 0+1

Kampens mest kuriose detalje var denne sekvens, som kunne være gået galt, og så med bolden i en afventende udvisning.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.