Danmark ved VM

Syv kampe spillede Danmark ved VM på otte dage! Ser vi på kampene så ser det således ud:

Gruppespil
Danmark – Norge 3-9 (3-2, 0-5, 0-2)
Skud: 20-27 (6-6, 7-11, 7-10)

Gruppespil
Danmark – Finland 1-7 (1-5, 0-1, 0-1)
Skud: 9-38 (3-15, 5-13, 1-10)

Gruppespil
Danmark – Sverige 0-25 (0-13, 0-4, 0-8)
Skud: 10-47 (5-22, 1-13, 4-12)

Play off 1/8 finale
Danmark – Estland 3-2 (1-0, 0-1, 2-1)
Skud: 15-42 (4-10, 4-10, 7-22)

Kvartfinale
Danmark – Tjekkiet 1-10 (1-3, 0-4, 0-3)
Skud: 11-31 (4-9, 3-15, 4-7)

Placeringskamp 5-8
Danmark – Tyskland 2-4 (1-0, 0-2, 1-2)
Skud: 16-28 (6-10, 3-11, 7-7)

Placeringskamp 5-6
Danmark – Norge 5-9 (1-4, 3-3, 1-2)
Skud: 17-40 (10-16, 6-15, 1-9)

Danmark vinder en kamp ved VM, men det er den vigtige mod Estland, der sikrer Danmark en plads i kvarten, hvor holdet så ender som nummer 8.

Løber du kampene igennem, så kan kampene mod Finland, Sverige og Tjekkiet tages bort, for det giver ikke noget at gå ind i de data, andet end at Danmark er efter de store nationer.

Tætte kampe eller
I de øvrige kampe er Danmark som sådan fint med, fører mod Norge i den første kamp inden en katastrofe anden periode.
Mod Tyskland ligeså føring og slutteligt mod Norge hvor Danmark får vendt og har 5-7 og mulighederne til 6-7, men Norge lukket den kamp.

Samme mønster
Danmark har ikke i en af kampene flere afslutninger end modstanderne, nu er det taktiske setup en solid defensiv med omstillinger, men det er tankevækkende.

Presspil
Reelt fandt Danmark intet modsvar når der blev presset højt, så var holdet sårbare og når modstanderne spillede mand-mand opdækning, så var der ikke nogen løsninger.

Et skidt VM?
Både og, men rigtig meget skal ses i lyset af de langt fra optimale forberedelser. Først afbud til den vigtige 6 nationers turnering i Slovakiet, hvor det ikke var muligt at få billetter nok, da spillested var langt væk fra alting og blev meldt ud for sent.

Dernæst dobbeltlandskampen mod Norge, der blot blev til 1 kamp.

Så Danmark har reelt en landskamp inden VM. Det koster til VM, hvor de manglende tætte kampe koster.
Nok har vi landsdækkende liga, og det er vigtigt med de tætte kampe, men internationalt tempo, det er noget helt andet, og her var Danmark desværre bagud på point da de kom til Tjekkiet.

Sammenligner vi med Norge, Tyskland og Letland der slutter som nummer 5-7, så giver de her data lidt mere indsigt.

Der kan dannes flere konklusioner udfra dette.

Letland Tyskland Norge  Danmark
Mål scoret 29 26 37 15
Mål i mod 38 42 35 66
pp mål i % 20% 36% 37,50% 14%
Box play succes % 75% 63% 78% 50%
antal skud 126 138 158 109
mål % af skud 23% 19% 23% 14%

Turneringsformat
Jeg kan på mange måder godt lide det nuværende spillesystem, som er opdelt i A og B niveau. Det giver flere tætte kampe.
Men for Danmark, der betød det at hviledagen var på førstedagen!!!

Så da Danmark skal møde Estland i den afgørende play off kamp, der er det 4.kamp på 4 dage for Danmark, mens Estland kom med en hviledag i benene inden kampen.
7 kampe på 8 dage, det er særdeles hård kost.

Flere tætte kampe
Det er afgørende for Danmark med flere tætte kampe. Den landsdækkende liga er et rigtig skridt, men skal Danmark højere op, og ikke mindst kunne afvise de landehold der er efter Danmark, så skal de tætte internationale kampe prioriteres.

Økonomi
Et bedre landshold koster penge, og det er selvklart økonomiske betragtninger og prioriteringer der skal ind over.
Skal der et bedre turneringsformat ind over, så betyder det også et VM der varer flere dage, det betyder igen øget udgift.

Stolt over vores landshold
Vi skal være stolte over alle spillere, hver som en, de kæmpede forbilledligt og knoklede en hvis legemsdel ud af bukserne.

Men vi skal også give dem gode muligheder for at kunne præstere.

Holdet gav alt de havde i sig, så når de kommer hjem i deres klubber, giv spillerne et klap på skulderen og sig godt gået, vi er stolte over Jer.

De mange nye spillere
Danmark kom med 10 nye debutanter til VM, og fra VM i 2016, var der blot 4 spillere tilbage fra 1.-2.kæden.

De spillere der var til VM, var de bedste der var med, men det koster på erfaring i en slutrunde at have så mange nye spillere med, som alle gjorde det fortræffeligt, men der er forskel på at have været til et VM før end ikke.

img_4959

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.