DM finalestævnet

Leave a comment

27/04/2018 by Steen Houman

Der var særdeles velbesøgt til de 4 kampe i Ringsted og man kunne roligt sige at hallen kogte, for det var varmt, men det var en fantastisk kulisse at spille i

Dame Bronze
Copenhagen – Århus 5-4 ot (0-2, 3-1,1-1, 1-0)
Det lignede en sikker sejr til Århus, som med deres hurtige pasninger og bevægelige spil var i fuld kontrol og Århus der havde vundet de foregående 3 DM, lignede ikke et hold der skulle tabe.

Copenhagen fik slidt sig ind i kampen med stor energi og Tanja Schow var en der gav Århus problemer offensivt.

Copenhagen kom med til 2-2 og hver gang Århus trak fra med en scoring kom Copenhagen tilbage og i overtiden, blev Klara Fjorder matchwinner på et frislagskombination, og dermed snuppede de bronzen.

Århus havde mulighederne, 5 gange var de i powerplay uden at score og det blev kostbart.
Highlights fra kampen finder du her

Herrer bronze
Rødovre – Sunds 4-3 (1-2, 2-1, 1-0)
Sunds kom blæsende ud af starthullerne og fik sat Rødovre under pres og ganske fortjent tog midtjyderne føringen, men Rødovre der havde unge Oliver Have på mål, fik arbejdet sig ind i kampen, som åbnede op.

Begge hold ville fremad banen, og der kom mange afslutninger i en under holdende kamp, hvor de to keepere viste mange klasseredninger.

Slutteligt var det Rødovre der snuppede bronzen, og det var dermed 10.sæson i træk at Rødovre sluttede i top 4.

Highlights fra bronzekampen ser du herunder, klippet starter automatsk ved highlights.

 

Damefinalen
Frederikshavn – AaB 5-4 (3-3, 1-0, 1-1)
Kampen startede i højt tempo, og Frederikshavn kom flyvende ud og havde den ene afslutning efter den anden, og Frederikshavn var i total kontrol og AaB mindede mest af alt en groggy bokser.

3-0 førte Frederikshavn  efter små 7 min, og så var den finale afgjort tænkte de mange i hallen, men AaB træner fik arbejdet med sit hold og så viste AaB spillerne format og kom på 3-3 efter et par fine mål.

Så var kampen åben igen, og begge hold havde mulighederne og de næste 28 minutter af kampen bød på blot 2 scoringer, begge til Frederikshavn signeret ved rutinerede Christine Idskou, så tog AaB deres timeout med godt 10 min igen af kampen og de fik scoret til 5-4 i den intense DM finale, men tættere på kom de ikke.

Damefinalen var vel den mest velspillede damekamp herhjemme, tak for det til begge hold.

Herrefinalen
Frederikshavn – Benløse 6-3 (1-0, 3-1, 2-2)
Hvilken herrerfinale med to offensive hold og en række profiler der gav underholdning indenfor en totalt fyld hal i Ringsted.

Frederikshavn havde bemærket Benløses skræmmende effektivitet i powerplay og selvom der blev gået til den i finalen, så trak Frederikshavn blot en udvisning, som Benløse selvfølgelig scorede på.

Begge hold har så mange offensive strenge at spille på, så at den skulle stå 1-1 halvejs inde i kampen, det var der nok ikke mange der havde spået. Men fremragende præstationer fra Anders Kjær og David de Fries hos de to hold var også medvirkende til dette.

Afgørelsen
Kim Høst gjorde comeback i denne sæson, og den tidligere ligatopscorer var helten da det hele blev afgjort, for Høst scorede til 2-1 og 3-1 på under et minut, og da Benløse så fik en udvisning, så var det Frederikshavn der var skarpe og øgede til 4-1 med blot 25 sekunder tilbage af anden periode.

Så havde Benløse travlt med blot 20 min tilbage af kampen, men de viste deres kvalitet og unge Mathias Glass var på pletten med to mål til stillingen 4-3, det sidste i powerplay, så var kampen helt åben igen med 12 min tilbage at spille i.

Unge Simon Møller var på pletten og fik scoret til 5-3, og da Jesper Schmidt som spillede en stor finale satte bolden flot op i krydset så var kampen reelt afgjort, selvom Benløse arbejdede stenhårdt til det sidste.

Det var første DM medalje til Frederikshavn Blackhawks på herrersiden efter de to klubber FC Outlaws og Frederikshavn Bulldogs slog sig sammen.

Tillykke

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s

Blogstats

  • 718,056 hits
%d bloggers like this: