Liga, hvordan gik det Benløse?

Leave a comment

01/07/2017 by Steen Houman

Før sæsonen tippede jeg Benløse til at komme i finalen, og det levede de op til da de på hjemmebanen vandt DM guld.

Før sæsonen var jeg lidt bekymret for hvem der skulle lave målene for Benløse, det havde jeg ikke behøvet at bekymre mig om! 161 mål gjorde Benløse til det mest scorende hold i ligaen!

Svenske Joel Berg viste sig at være en supersigning, han lavede point, spillede klogt defensivt og bandt rigtig meget sammen, og unge Mathias Glass øste point ind! I det hele taget var det en sæson hvor alt gik op i en højere enhed, selv snurretoppen Tim Jannerup holdt sig skadesfri, og når han er det, er det få der er farlige som ham.

Benløses trup var kompetent og havde en stærk bredde, faktisk så stærk at selvom der blev givet meget spilletid til unge spillere, så er det ikke let at spille sig på førsteholdet.

De 5 nøglespillere jeg pegede på inden sæsonstart var dem her, Daniel MacCabe, Joel Berg, David de Fries, Jakob Bøge og Mathias de Fries. Specielt Bøge imponerede mig efter jul hvor han var oppe i sit gamle høje niveau.

Næste sæson
Benløse er absolut et hold der skal spille med om guldet, svenske Joel Berg er rejst hjem og Daniel MacCabe rygtes til Malmø. Det er to dygtige spillere, men Benløse har en bred trup, og med Mark Bek der er kommet til, så har Jens Hagbarth gode forudsætninger for at tage holdet i en DM finale igen.

En spiller som Mikkel Christensen bliver spændende at følge, han har udviklet sig meget!

Min kommentar inden sæsonen
Hvor står DM sølvvinderne fra Benløse. Det store spørgsmål er, hvordan erstatter vi de 31 mål som trioen Willen, Adam og  Pfneiszli lavede i sidste sæson. De to ungarere er tilbage i gullachens hjemland og Willen har stoppet en flot karriere.

For ingen tvivl om at Benløse har en særdeles kompetent og bred trup og de mange unge spillere, ja de er blevet et år stærkere og klogere.

Så målt på bredden, ja der står Benløse mere end solidt.

Men 31 mål, det er mange at miste! Hvem træder et gear op og bliver den eller de spillere der skal løfte den byrde.

Benløse lavede 87 mål i sidste sæson, og tag de 31 ud af den ligning, så er der spillere der skal træde i karakter

Joel Berg er kommet til fra Luleå, en 25 årig svensker der lavede 64 point i sidste sæson i den svenske 2.div, men på blot 15 kampe.
Senere i sæsonen kommer en rutineret herre i form af Frederik Hjalmarsson. 43 point lavede han i sidste sæson i den svenske 1.div.

Jacob Bøge er forhåbentlig tilbage på fuld styrke, og i slutspillet sidste sæson så vi de kvaliteter han besidder. Det kunne blive mange point fra ham igen.
Benløse havde stor styrke i det defensive sidste sæson, der bliver kun lavet lidt over 4 mål i snit per kamp, med et forsvar og en keeper der ser fornuftige ud, så skal de andre hold oppe sig for at lave de nødvendige mål. Kun 2 gange i sidste sæson lukkede Benløse mere end 5 mål ind.

I truppen er der meget talent på vej, og udfordringen med den særdeles bredde trup er at sikre spilletid til alle.
Omvendt er der kun 1 vej til en plads på banen, det hedder hårdt arbejde til træning. Benløse ser således særdeles fornuftige ud.

Men med det lille spørgsmål der hedder, hvem laver de 31 mål der er taget ud af regnskabet.

Lige under profilerne, er der nogle spillere jeg glæder mig til at se. Rasmus Poulsen, Frederik Stiggaard, Mathias Glass og Nicolas MacCabe efterlod et positivt indtryk i sidste sæson. Dem er jeg spændt på at se om de holder niveau og bygger videre.

Benløse har holdet der kan gå hele vejen, men det kræver at forsvaret har samme kvalitet som sidste sæson og at der kommer mål oppe foran

Tip:
Finale

Navn mål ass pts
Mathias Glass 38 9 47
Tim Jannerup 13 27 40
Joel Berg 21 18 39
Mathias de Fries 13 17 30
Jacob Bøge 16 13 29
Daniel Maccabe 10 16 26
Daniel Nygaard Mørup 10 11 21
Jesper Roland 8 9 17
Frederik Stigaard 8 2 10
Mikkel Christensen 6 4 10
Frederik Pil 7 1 8
Andreas Bilenberg 4 2 6
Rasmus Poulsen   3 3
Nikolaj Brixager 3   3
Niklas Elfving   2 2
Anders Christensen 2   2
Rasmus Ravn 2   2
Nicklas Møller 1 1 2
Rasmus Enevoldsen 1 1 2
Benjamin Sørensen 1 0 1

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 731,424 hits
%d bloggers like this: