Dame kvartfinale, Hvidovre – Fr. Blackhawks 5-3

Hvidovre – Fr. Blackhawks 5-3 (1-0, 1-1, 3-2)

Dette var også en af de kampe som kunne gå begge veje, mellem to stærke hold.

Kampen startede med at bølge lidt frem og tilbage, men som perioden skred frem, pressede hjemmeholdet lidt mere på. Blackhawks stod dog stærkt defensivt, og da Hvidovre valgte kun at presse med tre spillere, ja så var det ikke svært for gæsterne at lukke ned.
Efter små 6 min. erobre Hvidovre’s stærke polske spiller Agata Plechan bolden, og sætter bolden ind i Blackhawks mål til 1-0.

I 2. periode valgte Hvidovre at gå på 3 kæder, hvilket gav dem lidt flere kræfter frem på banen. Dette gav da også ret hurtig pote, og efter blot 2 min. øgede hjemmeholdet til 2-0.
Gæsterne var dog absolut ikke ufarlige, og kom til en del afslutninger. Men det var nemt at se at de blandt andet manglede Annika Bengtsson og Helle Grønbech, det var lige som om at spillet ikke rigtig hang helt sammen offensivt.
Blackhawks fik tilkendt et straffe ca. midt i perioden, hvilket den unge Rebecca Ward skulle tage sig af. Dette gjorde hun på fornemmeste vis, og så var kampen helt åben igen.

Der skulle blot gå under 30 sek. af 3. periode, før at Hvidovre’s Agata Plechan igen sætter bolden ind bag en ellers velspillende Blackhawks keeper, og så stod den 3-1. Og 8 min. efter var det så hjemmeholdets Jasmin Damm, som øgede Hvidovre’s føring til 4-1, og så burde kampen være lukket.
Gæsterne tog en timeout i midten af perioden, og valgte at presse højt. Her kom Hvidovre lidt på hælene, og tog en timeout med 5 min. tilbage af kampen.
I timeouten skiftede hjemmeholdet keeper, og kort efter kommer den unge keeper på prøve, idet Blackhawks igen fik tilkendt et straffe. Denne gang tog Hvidovre’s unge keeper Cecilie Wilsted bolden, men det skulle vise sig at røgen langt fra havde lagt sig.
Gæsterne blev ved med at presse højt, og på under 1 min. fandt Frederikshavns polske spiller Agata Adamzcak, vej til Hvidovre’s mål to gange, og så var kampen helt åben igen.
Blackhawks trak deres keeper i kampens slutning, og med kun 12 sek. tilbage af kampen, lukker og slukker Hvidovre’s Eva Knudsen kampen, med en scoring i tomt mål.
En tæt kamp, hvor Hvidovre fik lukket gæsterne ind i slutningen ag kampen.

Dette betyder at Blackhawks nu skal vinde begge retur kampe i Frederikshavn, to kampe som nok bliver en anelse anderledes, da man må gå ud fra, at de denne gang stiller med alle deres profiler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.