Copenhagen – Sunds 8-5

Det blev hjemmeholdet der vandt den særdeles vigtige kamp i jagten på en billet til semifinalen. Med masser af energi og løbelyst, fik Copenhagen skabt pres på Sunds, som ikke fik ordentlig gang i deres hurtige spil.

Kasper Abildgaard er returneret, og han fik sin første ligascoring i år, da han tidligt scorede til 1-0.

Sunds fik udlignet ved Kristoffer Handgaard halvejs i første periode, men bare 26 sekunder senere blev det 2-1 ved Martin Grønborg.

Sunds fik udlignet i Powerplay, men målet blev annulleret og dermed endte første periode 2-1.

Til gengæld fik Copenhagen scoret i overtal da svenske Andreas Hansson scorede til 3-1. Den farlige svensker var der igen til 4-1 efter 31,51 min, og det kunne et par min senere blevet 5-1, men Copenhagen fik ikke scoret i overtal.

Men med bare 41 sekunder af anden periode tilbage, så scorede energiske Victor Holmsteen til 5-1.

Ikke just det resultat Sunds havde drømt om inden de sidste tyve min af kampen. Svenske Andreas Hansson havde muligheden for 6-1 i tredje periode, men straffet blev ikke udnyttet.

I stedet var det Søren Holm der fik det vigtige næste mål for Sunds da han reducerede til 5-2 efter 44,22 min. Et mål der kom i powerplay.

Det gav moral til midtjyderne der arbejdede for at få næste mål, men ind kom bolden ikke og halvejs i tredje periode blev det 6-2, hvad der kunne ligne en afgørelse, og da Copenhagen 1 minut senere øgede til 7-2, lignede det game over Sunds.

Mikkel Skov gav Sunds en ny livsline da han scorede 27 sekunder senere til 7-3 i tiden 53,04, men det blev ikke til et comeback.

Copenhagen øgede til 8-3, inden Sunds fik pyntet i slutfasen til 8-5.

Sunds er presset nu, med 4 kampe tilbage, skal de nok have 10-12 point i disse! Hvis de skal i en semifinale.

Mathias Hacke, Copenhagen

Vi er tilfreds med de tre point og at vi får præsteret nogle flotte kombinationer ved flere af vores mål men vi savner stadig evnen til at bare lukke og slukke kampene. Men vi er stadig i et stadie hvor tingene skal læres den hårde måde og med tanke på at vi i dag spiller uden vores stærkeste og mest rutinerede backpar (Mårtensson/Kozan) så er jeg godt tilfreds med hvordan vores unge backs håndterer kampen som helhed og det er kun helt til sidst vi ikke formår at holde hovedet koldt.

Vi får lukket ned for dem der må betegnes være Sunds spidspillere uden større problemer og det er sjældent de får lov at komme frem til nogle større muligheder.

Der er ingen tvivl om at vi efter dagens kamp burde være på 16 point måske mere og ikke 13 point men desværre så har vi mod både Benløse og Hvidovre blevet bestjålne på pointen af dommere, vi må se om det jævner ud sig men jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg følt vi er blevet behandlet retfærdigt i de to nævnte kampe. Idag var der dog atter igen lys i tunnelen og jeg fik opleve dialog og samarbejde med dagens dommerpar og holder de den her niveau og dialog er der ingen tvivl om at de repræsenterer Danmark på en meget god niveau på internationalt plan. Vi har fået et lille forspring til Sunds nu men det er langt fra afgjort hvem de 4 semifinale hold ska være, hvis tingene spiller ud som jeg håber og regner med har vi hele vores trup klar til kamp fra den 11 Mars hvor vi spiller mod Hvidovre og kan tage revanche for at vi var så dårlige mod dem mod hjemmebane.

Jeg vil gerne nævne Simon Lauridsen i Sunds som en vigtig man for dem i dagens kamp men også for dem som hold. Der er få anfører jeg mødt gennem årene der kan føre sig med den respekt han gør uanset hvis han er en vinder eller taber efter en kamp.

Copenhagen – Sunds 8-5 (2-1, 3-0, 3-4)
Copenhagen
Andreas Hansson 4+1, Kalle Taminen 1+1, Evert Coppieters 1+0, Victor Holmsteen 1+0, Kasper Abildgaard 1+0, Magnus Møller 0+3, , Jonathan Carlsen 0+1,Martin Grønborg 1+0, Simon Bondo 0+1
Sunds
Søren Holm 1+2, Mikkel Skov 2+0, Kristoffer Handgaard 1+1, Mathias Lauridsen 1+0

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.