Optakt weekendens ligakampe (damer)

Der er næsten fuld program i weekenden, og med en masse tætte kampe.

I vest bliver der spillet to kampe, og fem i øst.

I vest står den på to spændende opgør, og den første kamp er mellem Aalborg Flyers og Herning Pirates.
Begge hold er lidt efter top tre holdene, men de kæmper begge en brav kamp for at hænge på. Deres sidste indbyrdes kamp endte med en sejr til Herning, men mon ikke Herning har fået nogle af sine spillere tilbage fra skader, så de kan stille med flere end deres seks markspillere – som ellers gør det super godt.
Flyers arbejder hårdt for at holde målscoreren imod sig nede, men da dette er en af de vigtige kampe om den sidste slutspilsplads, ja så skal de også frem og lave mål.
Absolut en spændende kamp.

Den anden kamp bliver mindst lige så spændende, her får Blackhawks besøg af ÅFK. Begge hold halter et lille skridt efter rækkens tophold, men kommer tættere og tættere på.
De to hold står meget lige i forhold til hinanden, de har begge dygtige spillere, som kan lave mål, og stærke keepere. Så det bliver helt sikkert også en spændende kamp, som kan gå begge veje.

I øst kommer Rungsted-Hørsholm på en meget svær opgave, hvor de skal en tur til Valby, for at spille mod Copenhagen. Hjemmeholdet er absolut et af rækkens stærkeste hold, som har vundet alle deres kampe suverænt, det er kun Hvidovre som har kunnet spille lige op med dem.
Rungsted-Hørsholm havde i deres sidste kamp, en masse unge pigespillere med, om de er med igen, vides ikke, men de gjorde det godt.

Den anden kamp bliver en mere lige af slagsen, hvor Hafnia får besøg af Jægerspris. Jægerspris har et meget blandet aldersmæssigt hold, med en del unge piger i truppen, som også gør det godt. Hafnia ligger i den bedre ende i tabellen, og er en af bejlerne til en slutspilsplads, men forskellen på de to hold, er måske ikke så store.
Dette er en kamp Hafnia skal vinde, hvis de skal i slutspillet, men mon ikke Jægerspris kan drille dem lidt.

Øst rækkens tredje kamp, er mellem Rødovre og Benløse.
Rødovre tabte til Sydsjælland, men genvandt deres selvtillid, ved at trække det længste strå i deres sidste kamp mod Vanløse, en kamp hvor de var bagud to gange.
Benløse derimod, vandt deres sidste kamp mod netop Sydsjælland, så det er derfor lidt svært at vurdere hvor holdet står henne, måske er det først på dagen man finder ud af det. Skal Rødovre i slutspillet, ja så skal denne kamp vindes, men mon ikke at gæsterne fra Benløse nok skal bide fra sig.

Weekendens fjerde kamp bliver også en af de meget tætte, her tager Vanløse imod Sydsjælland. Det er to meget lige hold, som plejer at have nogle meget intense kampe mod hinanden.
Sydsjælland er fysiske og løbestærke, hvilket Vanløse også er, og de er begge gode til spilvendingerne.
Absolut endnu en kamp som kan gå begge veje, jeg gætter på at der vil være masser af tempo og intensitet i dette opgør.

Sidste kamp på programmet, er mellem Greve og Hvidovre.
Hvidovre er det andet tophold i rækken, og trods det at de prøver lidt forskelligt af fra kamp til kamp, ja så står de mega stærkt.
Greve er ved at opbygge holdet på ny, de har vundet deres to sidste kampe. At tage tredje sejr i træk bliver nok umuligt, da Hvidovre er flere niveauer over hjemmeholdet, men mon ikke at de vil gøre alt for at Hvidovre ikke får det nemt.

Vest.
Søndag d. 24/11.

Kl. 12.00, Aalborg Flyers – Herning Pirates.
Kl. 13.30, Frederikshavn Blackhawks – ÅFK.
Øst.
Lørdag d. 23/11.

Kl. 14.00, Copenhagen – Rungsted-Hørsholm.
Kl. 14.00, Hafnia – Jægerspris.
Kl. 14.00, Rødovre – Benløse.
Kl. 17.00, Vanløse – Sydsjælland.
Søndag d. 24/11.
Kl. 15.00, Greve – Hvidovre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.