Danmark – Norge 3-5 (herrer)

Foran 500 tilskuere i Frederikshavn, tog Danmark imod vores norske naboer. De sidste fem år har vi mødt Norge otte gange.

Det har givet Norge sejs sejre og en uafgjort, og blot en enkelt dansk sejr.

Norge snuppede da også en 3-5 sejr over et dansk hold med flere nye navne i truppen, og spillere der kan komme til at blive vigtige fremover.

Specielt Norges førstekæde holder højt niveau, og specielt Ole Mossin er en fornøjelse at følge på banen, han lavede 3 norske point.

Danmark startede med tre kæder og første periode var lige, men med en enkelt norsk scoring.
Danmark havde ellers en stor chance halvejs i første periode.

Efter pausen, ja så tog det 38 sekunder, så stod den 0-2 efter en omstilling efter floorball ABC, ikke lige den start Danmark havde håbet på, men blot 29 sekunder senere var Mikkel Skov der med en fornem aflevering til Jesper Roland der reducerede til 1-2.

Desværre for Danmark var Norge der igen med en hurtig scoring til 1-3.

Så tre scoringer på 2½ min af anden periode!

Danmark fik produceret mange muligheder i anden periode, mens Norge hele tiden lurede på omstillinger.

Midtvejs i kampen fik Mathias Glass scoret til 2-3 i powerplay. Glass er blot 19 år men spillede landskamp nummer 29 for A-landsholdet!

Norge trak fra igen i powerplay til 2-4, som var stillingen inden sidste periode i kampen.

Her fik Danmark stille og roligt lagt trykket på Norge, og dagens modstander kom ikke frem til meget.

Både Jonas Nordheim og Andreas Glad havde gode muligheder.

I stedet blev det 2-5, da Danmark havde trukket keeperen og spillede 6 mod 5, Norge fik fat i bolden og scorede i tomt mål med 59 sekunder tilbage af kampen

Danmark fik dog sat en pind til 3-5, da Mathias Glass scorede på en Andreas Glad assist, men med 15 sekunder igen, var der ikke meget at gøre.

Danmark – Norge 3-5 (0-1, 2-3, 1-1)
Skud: 22-13 (3-4, 13-8, 6-1)
Mathias Glass 2+0, Mikkel Skov 0+2, Jesper Roland 1+0, Andreas Glad 0+1

Emil Odfelt, Danmark:
Kampen bliver desværre præget af personlige fejl som bliver straffet mod et hold som Norge. Vi skaber en del chancer hvor vi bør score, men der er en rigtig dygtig keeper i Norge målet. Til gengæld synes jeg det er et modent og mere rutineret landshold end det der var præsenteret ved VM 2018, hvilket lover godt for de kommende slutrunder.

Jesper Roland, Danmark:
Vi spiller en fornuftig kamp, og lykkes i høj grad med at holde Norge fra fadet i 5 mod 5. Det er fortrøstningsfuldt at vi kommer frem til så mange chancer, og det dermed er skarpheden og marginaler, der er udslagsgivende. Det vidner om et progressivt forløb, hvor vi fortsat øger kvaliteten – specielt i spillet med bolden. Samtidig skal der lyde en stor tak til de fremmødte tilskuere.

Se highlights fra kampen her

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.