De seneste to dage har den stået på seminar hos Team Danmark sammen med gode kollegaer der arbejder med talentudvikling.
En ting er snakken om, hvad er talent?
Her gav Morten Bennekou der er sportschef hos Dansk Cykle Union nogle interessante indspark.
Et af dem er det han kalder de ti talenter.
Ofte ser de der er i sportens verden meget ensporet på hvor god en udøver er i sporten.
Ja, når du er i ungdom, så kan du nok leve på dit sportslige talent, men når du bliver senior! Så udligner dette sig, så er det nogle andre ting der kommer i spil.
For Morten Bennekou ser der er ti forskellige talenter som alle er afgørende for, hvor god du kan blive som senior!
For når alle kommer op på samme niveau, så bliver det andre talenter der bliver sat på spil.
Tålmodighed – jamen du skal ikke slå op i banen vel
Sociale egenskaber – at du faktisk kan agerer med andre
Fagligt talent / fysik
Disciplin – at du overholder det der gælder og ikke springer over
Vilje – vil du det?
Sportsintelligens – at du forstår det taktiske
Motivation – at du ikke ser det det negative, men kommer motiveret til træning
Målrettethed – at du kan arbejde over tid og have kontinuitet
Koncentration – at du kan holde fokus
Modstandskraft – at selv om det går imod dig på alle mulige måder, så bliver du ved