Det var 10. VM som Danmark deltog i U19 sammenhæng på herresiden, og for første gang nogensinde, der sikrede Danmark sig endnu en placering, der gjorde at holdet er at finde i top8 i verden for 3. VM i streg!
Nu ændrer IFF selve VM formatet, så det bliver som på seniorniveau. Det betyder Danmark nok er i A gruppen, men systemet ændres, og det giver flere kampe til næste VM.
Men hvilken karakter skal der gives til Danmark, ja det er mere end bestået, men med ridser i lakken!
Negative
Skal der startes med det negative, så er det åbningskampen mod Slovakiet, der var meget under niveau. Holdet virkede til ikke at have den energi der skulle til, og Danmark hang slet ikke sammen. Nuvel kunne vi holde fast i bolden i perioder, men det kneb gevaldigt at skabe farlige muligheder, og omvendt så lignede Danmarks defensiv i perioder et hold der for første gang var ude og stå på skøjter. Vi taber med 2-8 og skudstats sagde 16-31.
Det var ærgerligt, for aldrig har Danmark været så velforberedte, men holdet spillede deres dårligste kamp siden VM i 2017!
Det er dog den slags kampe spillere skal lære af, hvad skal der ske næste gang vi spiller så dårligt, hvad kan jeg gøre!
VM finalisterne
Danmark var så i pulje med hvad der senere skulle vise sig at være VM finalisterne, nemlig Tjekkiet og Sverige.
De to hold var bedre end Danmark, og vi taber med 5-15 til Sverige og med 2-12 til Tjekkiet!
Det er nok den forskel der er på Danmark og en VM finale!
Udviklingsmæssigt, er denne her type kampe enormt vigtige, og som spiller bliver du udfordret og hvem har redskaberne til at turde og hvem spiller alibibold.
Specielt mod Sverige var der mange positive elementer, Danmark havde i perioder god kontrol og spillede bolden rundt og der kom flere chancer end normalt mod Sverige. I tidligere møder med Sverige havde Danmark sammenlagt ikke lavet 5 mål, nu lykkedes det at lave 5 mål i en kamp. Det er flot og fortæller om spillere der søgte og turde!
Begge kampe viste også at Danmark bliver stresset og presset, når de bliver markeret højt og sat under pres dybt på egen banehalvdel.
Her ligger omvendt også en nøgle til succes! For kan Danmark komme ud af et jerngreb, så hedder den en 3 mod 3 situation.
Slutteligt vinder Danmark over Norge med 6-4 og det i en kamp hvor Danmark har tålmodighed og spiller med ro og omtanke. Spillerne tør spille og de spiller ikke alibibold!
Havde Danmark mødt Slovakiet efter kampen mod Sverige eller Norge, så havde Danmark ikke været så tandløse! Det er jeg overbevist om, og mon ikke hele truppen og staben ærgrer sig over netop Slovakietkampen.
Truppen
Det var herligt at se opbakningen fra bænken når der blev leveret gode indsatser, det skaber energi og for en trup er det vigtigt at have de spillere der ikke får så meget spilletid, til at være positive og bidrage.
Der blev givet spilletid til alle, nogle spillere får mere spilletid end andre, men vigtigt for den enkelte spiller der føler han ikke får så meget spilletid som ønsket.
Så er det at få det maksimale ud af spilletiden og ellers se hvad kan jeg lære fra kampene, selvom jeg sidder mere på bænken.
De spillere der kan det, er dem der rykker sig.
Et U19 VM giver også et billede af hvad skal der til, og fra hvert U19 VM er der spiller der takker og stempler ud efterfølgende og forsvinder fra floorballsporten. Jeg håber mange bliver og er klar til ligaspil den kommende sæson.
Vejen til A-landsholdet
U19 VM i 2013, 2015 og 2017 har set mange spillere der efterfølgende har fået debut på A-landsholdet, det bliver interessant at følge hvem der vil tage næste skridt
Profiler
Der var selv klart et par profiler der markerede sig, de solide var Mikkel Christensen og Mathias Glass som viste højt niveau, og nok lavede Morten Handgaard ikke point, men han var en særdeles vigtig brik i spillet, han forstår at placere sig på banen og skabe rum til andre.
Den store overraskelse var Magnus Nyeng, hold op en energi han havde og han formåede at stå på rette sted og afslutte. Det var høj kvalitet af den unge frederikshavner, som er en af få spillere der ikke bare lige har haft masser af spilletid på liganiveau! Nyeng blev dansk VM topscorer, flot.
Der var flere spillere der gjorde det fint og som kunne nævnes, men jeg vil lade det blive ved en enkelt, nemlig Frederik Nielsen. Der er potentiale i ham, han afgør selv hvor langt han vil gå!
Keepere
Tre danske keepere var med, og da Oliver Have desværre blev skadet, så var det en god beslutning. Casper Eiersted er nok nummer 1 lige nu, men det er tre kompetente keepere, og de bliver spændende at følge.
For de tre keepere, så er vejen til A-landsholdet barsk. Historisk er det blot syv spillere, som har fået debut på seniorlandsholdet (Alexander Brandrup, Alexander Gaihede, David de Fries, Emil Brixager, Michael Ejlerskov, Mike Trolle og Rasmus Engelhardt). Så hav tålmodighed.
Trænerstaben
Det er vigtigt med kontinuitet på denne post, det er Jens Hagbarths 3.VM med U19, og han fuldfører det gode arbejde der blev lagt under forgængeren Michael Dahl.
Sammen med de øvrige trænere og ledere i staben, så er det fundamentet for at have et trygt og godt miljø som spillerne trives i. Så ros herfra til alle.
Faldt igennem
Ved tidligere VM, der har der været spillere som har haft det vanskeligt, men ved dette VM så var det en homogen dansk trup, og det vidner om højt niveau. Faktisk var der spillere derhjemme, som sagtens kunne sige jeg føler jeg var god nok! Der er ikke nogen tvivl i mit sind, at havde de kunnet have været med ved tidligere VM, så var de kommet med, men konkurrencen bliver mere og mere hård. Så der er bare en ting at gøre, klø på i træningen, så du til næste sæson kan visse dit niveau, og på sigt gøre dig interessant for et A-landshold.
Historiske placeringer
VM | Placering | Status |
2019 | 7 | |
2017 | 6 | |
2015 | 9 | oprykning |
2013 | 8 | nedrykning |
2011 | 9 | oprykning |
2009 | 8 | nedrykning |
2007 | 9 | oprykning |
2005 | 8 | nedrykning |
2003 | 7 | |
2001 | 8 |
Næste VM
Puljerne er givet efter verdensranglisten, og slutter Danmark som nummer 3 eller 4 i puljen, så venter enten nummer 1 eller 2 fra puljerne D og D. Den kamp vil afgøre hvem der kommer videre til kvartfinalerne, hvor holdene der slutter som nummer 1 og 2 i pulje A og B venter.
A |
B | C |
D |
Tjekkiet | Sverige | Norge | Kval |
Schweiz | Finland | kval | Kval |
Letland | Slovakiet | kval | Kval |
Tyskland | Danmark | kval | Kval |