Det var en mulig DM finalekamp der blev spillet i Frederikshavn, da rækkens nummer 1 og 2 dystede.
Nu vil Benløse der sluttede som nummer 3 i ligaen, nok gerne være uenig i det postulat, men det må de vise i semifinale, hvor det nok hedder Sunds-Benløse.
Frederikshavn var skarpe og tændte fra start, og Sunds lavede en del naive forsvarsfejl, som koster og som der ikke er råd til.
Det startede ellers perfekt for gæsterne, da Søren Holm scorede efter 7 sekunder af kampen i en godt pakket Abildgårdshallen.
Herefter var det Frederikshavn der havde momentum og på 4 mål i streg gik de til 4-1 efter første periode. Specielt sidste mål med 35 sekunder igen af perioden var øv, for en stor forskel at være nede med 2 eller 3 mål når du går til periodepausen.
I anden periode var det så hjemmeholdet der scorede tidligt, Anton Madsen scorede efter 29 sekunder til 5-1 med sit 20.sæsonmål. Da samme Madsen knap midtvejs i kampen fik 2 min, og Frederikshavn så i undertal fik scoret til 6-1, så lignede det en klar sejr til hjemmeholdet.
For med succes havde de holdt Sunds fra at score mere end et mål i halvdelen af kampen. Det er solidt.
Floorball er bare herligt, for bedst som de fleste nok tænkte, den sejr er hjemme, så blev Sunds stædigt ved og insisterede på et comeback.
Talentfulde Mads Jespersen reduceret til 6-2, men kort efter øgede hjemmeholdet i powerplay til 7-2 ved arbejdsomme Jonas Nordheim.
Den føring var stillingen inden de sidste tyve min af kampen, og mon ikke de to trænere har sagt noget i retning af, gutter vi holder fast vi lukker dem ikke ind i kampen fra Frederikshavns side, og Sunds har sagt, vi skal ud og vise vi er bedre end det her!
Efter små 5 min af sidste periode af kampen, var der faldet 3 mål og stillingen var 8-4, og Sunds havde fundet spillet frem, nok kom Frederikshavn på 9-4 i tiden 47.03, men Sunds knoklede på og 5 min senere var de tilbage i kampen da de scorede til 9-7 i tiden 52.20.
Så var der i den grad nerve i kampen, og når det bliver tæt, så er det de store profiler skal træde i karakter. Først var det hjemmeholdets topscorer Andreas Glad der bragte lidt ro med målet til 10-7, men gæsterne har Mikkel Skov, og han var med i de næste to mål, så da Esben Køhler med 56 sekunder tilbage af kampen reducerede på en Skov assist til 10-9, var der lagt op til en intens afslutning på kampen.
Det blev ved 10-9 til Frederikshavn, som dermed vinder grundspillet. Det var en kamp hvor begge hold viste niveau, men hvor der også defensivt var noget at arbejde med.
Men kommer der 19 mål i en DM finale, så tror jeg tilskuerne vil være ganske tilfredse og holdets trænere vil tage sig til håret og mumle noget om manglede defensiv organisation.
Claus Ejman, Frederikshavn
Vi spiller idag virkelig godt i 40 minutter, og fører fortjent 7-2 efter 2. periode. 3. periode blev en gang rodet floorball fra vores side. Vi var alt for fokuseret på bolden, og lavede flere fejl der kostede mål. Jeg håber at kampen idag kan være lærerig for vores hold, som stadig består af en del unge spillere. Omvendt vil jeg rose hele holdet for virkelig at stå sammen som et hold. Det har været kendetegnende hele sæsonen indtil videre, og det har hjulpet os til at spille en flot sæson hidtil. Nu sætter vi fuld fokus på slutspillet, og glæder os til at komme i gang med det.
Peter Hug, Sunds
En topkamp med 19 mål, men så skal der kigges lidt på det defensive op mod slutspillet… Vi får en super start på kampen, men bliver alligevel kort inde i første periode bange for at spille og begynder at lave fejl på fejl som Frederikshavn straffer os på. Det er svært at vinde en kamp, når vi bliver ved med at halte efter med 5 mål i store perioder af kampen. Men synes at holdet viser stor moral i sidste periode og arbejder sten hårdt på at komme tilbage. Lige ved og næsten – det beviser bare, at har man troen på det, så kan man komme langt.
Frederikshavn – Sunds 10-9 (4-1, 3-1, 3-7)
Frederikshavn
Andreas Glad 2+2, Mathias Hørby 2+0, Anton Madsen 1+1
Jonas Nordheim 1+1, Kasper Kajgaard 1+1, Rasmus Bengtsson 1+1
Jesper Schmidt 1+0, Dennis Torp 1+0, Frederik Nielsen 0+1
Sunds
Søren Holm 3+0, Mikkel Skov 1+2, Morten Handgaard 0+3, Simon Lauridsen 1+1, Anders Holm 1+1, Kristoffer Handgaard 1+0, Mads Jespersen 1+0, Esben Køhler 1+0, Simon Holmer 0+1