Copenhagen – Rødovre
Det blev et brag af en intens semifinale mellem de to hold i en kamp der bølgede frem og tilbage.
Rødovre kom bedst fra start, anført af en særdeles velspillende Brian Jensen, så kom Rødovre på 0-2, begge assister fra Brian Jensen.
De to svenskere Pontus Kozan og Andreas Hansson tog ansvar hos Copenhagen og fik udlignet til 2-2, som var stillingen efter 1.periode.
Det kunne have været mere for Copenhagen, for Rødovre fik en 5 min udvisning, og den udnyttede Copenhagen ikke optimalt, de blev til to scoringer, men det bragte også Copenhagen tilbage i kampen!
3-2 målet kom 8 sekunder inden 5 min udvisningen udløb i starten af anden periode og knap var Rødovre fuldtallige, før de fik endnu en udvisning, den udnyttede Copenhagen ikke.
Målfarlige Martin Grønborg var på pletten og øgede til 4-2 knap halvejs i kampen, men da samme Grønborg fik en udvisning kort efter, så slog Rødovre til i Powerplay og så stod den 4-3.
Endnu et powerplay skulle bane vejen til næste scoring, Daniel Lund fra Rødovre fik sin anden udvisning, men i undertal slår sniperen Andreas Kleczewski til for Rødovre og udligner til 4-4, med 51 sekunder tilbage af anden periode.
Surt for Copenhagen, de kunne være kommet på 5-3 i powerplay, i stedet blev det 4-4 og en helt åen 3.periode. ventede.
Copenhagen får det vigtige første mål i sidste periode da Kasper Abildgaard (god idag), scorer til 5-4 og da svenske Teddy Nander øger til 6-4 for Copenhagen efter 45 min af kampen, lignede det en afgørelse.
Men Brian Jensen, han ville det anderledes, først reducerer han til 6-5 og har med dagens 4.assist staven bag udligningen til 6-6, og med godt 7 min tilbage af kampen, så var alt åbent igen.
Udvisningerne havde på godt og ondt været et tema og med flere afgørende momenter, og det skulle igen blive udvisninger der blev udsalgsgivende.
Får Copenhagen får først smidt en mand ud og 1.25 min senere næste mand, så var Rødovre 5 mod 3 i 35 sekunder og bagefter 5 mod 4.
Det var muligheden, og bolden blev spillet rundt, men den store mulighed kom ikke, og trods god afslutning fra Andreas Kleczewski, kom bolden ikke ind, og 27 sekunder efter Copenhagen er blevet fuldtallige, slår den svenske duo Hansson og Kozan til og scorer til 7-6 med 3 min igen.
En nerverpirrende og intens semifinale sendte Copenhagen i finalen, hvor udvisninger blev afgørende for begge hold!
Copenhagen – Rødovre 7-6 (2-2, 2-2, 3-2)
Copenhagen
Pontus Kozan 2+1, Kasper Abildgaard 1+2, Andreas Hansson 2+0, Nikolaj Parbo 0+2, Martin Grønborg 1+0, Teddy Nander 1+0, Magnus Møller 0+1
Rødovre
Brian Jensen 1+4, Andreas Kleczewski 3+1, Jannik Dalkvist 1+1, Niklas Nordh 1+0
Team Århus – Frederikshavn
Det blev til den forventede sejr til Frederikshavn over 2.divisionsholdet Team Århus, som dog skal have ros for at give deres bedste.
Frederikshavn kom planmæssigt foran 0-1 men blot 11 sekunder fik fighterne udlignet ved tjekkiske Shanaah og så var der stemning hos Århus holdet.
Men Frederikshavn var det bedre og 37 sekunder blev den 1-2 og nordjyderne trak fra og kom på 1-4.
Så blev Team Århus ramt af en udvisning, men i et heroisk kæmpende boxplay så overlevede de og 7 sekunder efter de blev fuldtallige, så scorede Team Århus til 2-4 efter 17.42.
Det var stillingen og i pausen har Team Århus nok snakket om, at gå ud og fortsætte og se om muligheden ikke kunne komme til en 3-4 scoring.
Men mon ikke Frederikshavn har snakket om netop ikke at lukke modstanderne ind i kampen, for 19 sekunder inde i anden periode blev det 2-5 og inden der var gået 4 min af anden periode, så havde Frederikshavn lavet 4 mål og øget til 2-8.
Så var kampen afgjort og det blev lidt indianerhockey i resten af kampen, som Frederikshavn vandt 16-6 og dermed er klar til finalen mens elgene fra Århus trods det store nederlag godt kan være tilfredse med indsatsen i turneringen.
Team Århus – Frederikshavn 6-16 (2-4, 1-6, 3-6)
Team Århus
Lasse Juhl 2+0, Sadi Shanaah 1+1, Simon Jerabek 1+1, David Sladovnik 1+0
Stefan Høg 1+0, Emil Sahlholdt 0+1, Nicolai Jørgensen 0+1, Christoffer Kyck 0+1
Frederikshavn
Jonas Nordheim 4+2, Jonathan Velgaard 3+1, Niklas Andersen 1+2, Anton Madsen 2+0, Dennis Torp 2+0, Magnus Nyeng 2+0, Benjamin Velgaard 1+1, Andreas Glad 0+2, Mathias Hørby 0+2, Rasmus Bengtsson 0+2, Jesper Schmidt 0+1, Frederik Lentz 0+1, Mads Larsen 0+1