En lang weekend har det været for den den danske trup ovenpå 3 kampe mod Tyskland.
Samlet set vinder Danmark de 3 kampe med 19-4! Det med en trup hvor der var 25 spillere med, og en dansk 4.keeper fik en hovedrolle.
Det er stærkt arbejde at vinde så klart over Tyskland.
Den tyske trænerstab må et eller andet sted være noget overrasket og forvirrede, for Tyskland gjorde faktisk en god figur, og samlet set vinder de skudstatistikken med 75-69, men af de mange afslutninger, laver de blot 4 mål!
Forskellen på de to hold er at Danmark har en hurtigere spilopfattelse og er hurtige med bolden, når der skal eksekveres, hvor tyskerne ikke havde samme beslutsomhed og fart.
Men også at det danske forsvar stod godt placeret og fik afslutninger fra positioner, som var til at arbejde med, for de danske keepere.
Keeperne viste sig frem, alle tre danske keepere, havde fint niveau og med tanke på der ligeså er en Jonas Mønsted, der blev syg, så har Danmark 4 dygtige mand til den position.
Casper Eiersted fra Strandby-Elling var den der viste sig at være bedst, godt klaret, for han blev kaldt ind torsdag som reserve.
Eiersted skal nu bevise at det ikke var en enlig svale den flotte kamp han stod, men at han har kvalitet til at stå kontinuerligt godt! Men både Oliver Have og Mathias Hjelm stod ligeså rigtig godt og leverede et godt indtryk.
Forsvar:
To danske spillere skiller sig markant ud, Mads Jespersen fra Sunds, hvilken fantastisk spiller, og så Nikolaj Brixager fra Benløse med overblik og gode pasninger. Sidstnævnte skal dog forbedre fysiken.
Så er der en ellers tæt mellem mange af de danske backs som hver især gjorde et fint indtryk.
Oliver Sørensen, Kasper Dahl, Jeppe Hove, Simon Lehnert, Mads Larsen, Jonas Nielsen og Mikkel Hesselvig gjorde det alle godt.
Hesselvig var den med mindst spilletid, og står lidt efter de andre, men her er en spiller med potentiale, han kan rykke meget, men det kræver han kommer til at spille på højere niveau og selv tager ansvar for at blive bedre.
Forwards:
Overordnet set gør alle spillere det godt, men selvklart er den danske førstekæde stærk. Jonas Nordheim, Mikkel Christensen og Rasmus Bømervand gjorde det rigtig stærkt.
Alle tre står stærkt, kunststykket for de tre spillere er ikke at hvile på lauerbærerne og stille sig tilfredse, for så er det slut med at være i en førstekæde.
Af de øvrige forwards skal der være ros til Jonathan Carlsen, Kristian Juhl, Emil Kajgaard og Morten Handgaard. Dygtige drenge.
Ansvar
Vil du blive god, så ligger det helt store ansvar hos den enkelte spiller, der skal arbejdes med din fysiske profil , som naturligvis er lidt forskelligt fra position til position.
Men en enkelt måde at se hvor du er som spiller, det er at lave 3000m testen, du skal gerne under 12 min, så enkelt er det.
Fedtprocent er et meget misforstået begreb, desværre tror mange de skal så langt ned som muligt, det er ikke tilfældet.
Da alle spillerne på et U19 landshold er ude af deres pubertet, så skal de ligge mellem 14-20%.
Det er den anbefaling Team Danmark kommer med!
Så kommer området hvor mit bud vil være at det meste af truppen ikke er skarpe nok, og det er på at spise rigtigt.
De kostråd der er gældende for os danskere, det gælder IKKE for den her type spillere, det handler om at lære at spise det rigtige på det rigtige tidspunkt.
Her er der megen lidt viden hos spillerne og forældrene, som nok har styr på 75% men ikke det sidste, og min påstand er at det er ALLE spillere og forældre der ikke ved nok.
Det kan jeg sige ret sikkert, da jeg selv arbejder i branchen med talentudvikling, og hvert år har vi kurser i ernæring, for udøvere der er på diverse landshold på tværs af sportsgrene, og det er samme oplevelse hver gang, der er IKKE styr på det med maden derhjemme.
Det har en VOLDSOM betydning hvad du spiser, for det er afgørende for al din træning.
Er der styr på din kost og restitution, så kan du træne i længere tid, med mere kvalitet og så kommer udviklingen i din sport.
Et lille eksempel, vi havde en udøver der endte med at komme til OL, men hun skrantede en del og var ikke på 100%.
Hun kom til en diætist som Team Danmark har, og ændrede at spise toastbrød i stedet for rugbrød efter træningen.
Resultatet var hun tog 4 kg på, de tre af dem i ren muskelmasse samt hun ikke skrantede mere, og endte med at komme til OL.
Derfor kan jeg kun anbefale klubberne, trænerne og forældrene at sætte sig ind i dette.
Spilletid:
Mange af spillerne i truppen er i ligatrupper og dermed i et fint træningsmiljø, og selvom der er fin træning på U19 eller hos et 1.div hold, så er der mere kvalitet i tempoet i en ligatrup.
Så arbejd benhårdt for at komme med i en ligatrup.
Er du så med her, så er det igen spilletid det handler om, træning er vigtigt, men spilletid er der du bliver skærpet, og har du ikke spilletid, så bliver du stille og roligt overhalet.
For det går hurtigere i kamp, der er mere intensitet og du bliver presset væsentlig mere.
Da Tyskland i perioder af de tre kampe satte et massivt tryk og pres på de danske spillere, var det tydeligt hvem der ikke kunne håndtere dette, her stod ligaspillerne klart bedst.
Efter den 3.kamp, fik jeg en snak med Jens Hagbarth der er træner for U19 landsholdet, du kan høre vores snak her