#Floorball, Dansk Floorball til 2025 – hvor skal vi hen og hvordan? @DIFidraet

Tak til DaFU for at indbyde til dialogmøder hvor klubberne kan komme med synspunkter på hvad der skal ske og hvordan.

For mig er der ingen tvivl, der er et centralt område som det handler om, og som er forbundets kerneydelse.

Holdturneringen.

Det produkt skal fungere for at floorball skal være en aktiv medspiller i denne plan. I dette er der flere aspekter.

Hvad er der af tiltag for nye hold og klubber, hvordan kan man enkelt og smidigt få dem igang.
# Fasthold at der er fri tilmelding til den række man gerne vil spille med i
# Mulighed for at nye klubber kan komme ind i en eksisterende turnering
# Ingen restriktioner mht oprykning og nedrykning af spillere
# Frit at bruge ungdomsspillere
# Have langt flere stævner

Det handler om at få gang i turnering og kampe, og se lidt stort på regler, det vigtige er at spille. Lav lempelige regler for de laveste rækker!

Vækst.
DaFUs klubber skal være aktive i den proces der hedder at klubberne skal være med på at ville det her, og jeg så gerne min gamle kæphest blive udmøntet.
For at spille i de to bedste rækker, skal du have henholdsvis 4 og 2 ungdomshold tilmeldt (gerne stigende over år).
Dette har jeg skrevet om mange gange
Læs mere her

Vi skal have klubberne til at løfte denne opgave, og for at spille med i de mest prestigefulde rækker i floorball, skal man tage ansvar og bidrage, derfor skal der være dette krav!

Vækst af medlemmer kommer på mange fronter, men hvis klubberne ikke tager ungdom seriøst, så flytter vi ikke sporten. Vækst skal komme fra ungdom af, men vi skal da hente de lavthængende frugter der er på seniorfronten ligeså.

Nu står der i DaFU vedtægter at alle klubber skal have lov at drive deres klub som de gerne vil, og det er helt rigtigt, men så lad dem hygge sig i 2.div.

Klubber der efter 20 år i DaFU stadig ikke har fået gang i deres medlemsvækst på ungdomssiden, lad dem hygge sig med at spille 2.div, og lad dem der vil vækst komme til.

Når jeg skriver om dette, får jeg altid et par gode synspunkter på dette på facebook hvor flere skriver til mig, og lad mig slå fast, hvem siger at dette er det rigtige? Men tager man ikke debatten, så rykker vi ikke.

Tiltag.
DaFU holder kick off møder med udvalg, hvor man snakker sammen om tiltag og lader sig inspirere af hinanden, og fortæller hvor man er, så man laver de samme ting og ikke mindst forstår hinanden bedre.

I min tid som ansat kom jeg via breddeudvalget med følgende forslag:
Gratis medlemsskab for B-klubber (der er vel 50 klubber i dag med dette medlemsskab)
Fritagelse for at dømme år 1 når et hold tilmelder sig turnering

Som sådan er det jo tiltag som et turneringsudvalg skulle komme med, og ikke et breddeudvalg.
Pointen er, at snakker udvalg ikke sammen om tanker og ideer der kan gøre det bedre, så sker der let ingenting! Men sæt folk sammen og de begynder og snakke og de begynder at komme med ideer.
Så kære DaFU, kom gerne igang med kick off 1 gang om året (hmmm igen en af mine gamle kæpheste)

Guldægget
Turnering er guldægget for DaFU, der er udover DIF tilskud muligheden for at øge indtægten, nåja så er der sponsormulighederne. Derfor er det pinedød vigtigt at få gang i væksten i turneringen, og derfor skal det være tiltag her, så nye medlemmer kan komme i gang med sporten på en enkel måde

Det er en katastrofe at turneringen har tabt hold i antal tilmeldte hold!

Meld gerne ud, at man ønsker vækst på 10% i antal tilmeldte hold, og hvad skal der til for at nå dette mål!

floorball total siden start

 

Nu er der mange andre tiltag der kan komme i spil, men lad dette være et bidrag herfra på et meget centralt område.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.