Årets spiller 2011 – Cecilia Di Nardo

Hun var 17 år da hun kom med til VM i 2009, og her var hun ganske beskeden med 2 point i 5 kampe.
Men inden Cecilia Di Nardo debuterede ved et VM, havde hun allerede spillet internationalt i form af Europacuppen for klubhold. Her var hun blot 15 år da hun var med første gang!
I kvalkampe til europacuppen holder hun en imponerende statistik, 9 kampe har kastet 14+14=28 point af sig…sådan!
Ved selve Europa cuppen mod endnu skarpere modstander fortætter det høje niveau, 29 point i 16 kampe.
Jo Cecilia Di Nardo er en spiller der holdes øje med!
Ved det efterfølgende VM i 2011, var hun klar med staven, og en vigtig brik for Danmark, 5 point i 5 kampe! Da Danmark skulle ud i kval til Vm2013, var det også med Cecilia Di Nardo som solid spiller, 8 point i 5 kampe sådan!

Selvfølgelig fik sportens Mekka, den svenske Superliga øje på supertalentet, og i sæsonen 2011/12 var hun i Dalen.
I verdens bedste række, ja der præsterede hun også, 26 kampe gav 15+4 i point, mere end godkendt. Ligeså gav det 4 kampe i slutspillet, inden sæsonen sluttede og det var retur til Danmark.

Jo Cecilia Di Nardo er den lysende stjerne, som samtidg har begge ben plantet solidt på jorden, trods sin unge alder på snart 20 år, er hun en rutineret og erfaren spiller, som spiller med en udstråling der matcher hendes niveau.

Den tidligere landstræner for kvinderne Preben Pedersen havde denne kommentar om Cecilia Di Nardo:
 Träffade och fick se henne tidigt. Danmarks största talang någonsin. Hade varit uttagen till hemma VM 2007 men var för ung. Har visat i Dalen att hon tillhör världseliten i innebandy och har som första danska spelare vågat ta hela steget. Kommer för lång framtid att vara Danmarks bästa genom tiderna då hon ännu är i början av sin karriär

Hvorfor startede du til floorball og i hvilke klub?
Jeg kommer fra en hockey-familie. Jeg havde selv spillet ishockey i et par år, men eftersom mange af mine klassekammerater gik til floorball, ville jeg selv teste sporten. Min første klub var Frederikshavn bulldogs.

Var den første træner du havde vigtig for dig?
Nej.

Hvor gammel var du dengang?
Jeg var ca. 10 år.

Kan du huske hvad du tænkte første gang du havde været til træning?
Jeg synes det var rigtig sjovt.

Hvad fascinerede dig ved sporten dengang?
Dengang syntes jeg bare det var sjovt at spille sammen med mine bedste venner, jeg tænkte ikke så meget over hvad sporten egentlig handler om, mere bare at det var sjovt at komme til alle træninger. Senere hen da jeg valgte fodbold fra og kun valgte at spille floorball, så handlede det om det taktiske, fysiske og intense spil på banen.

Hvilken træner er den der betød mest for min udvikling?
Jeg har haft flere trænere som har betydet meget for min udvikling. På U13 havde jeg Lasse Tvede og Poul-Erik Strandby, som brugte meget tid på at øve tekniske færdigheder. På sportscollege havde jeg Lars Jespersen og Jesper Thomsen, som brugte meget tid på personlig udvikling i form af både taktisk og teknisk træning.
Den bedste træner jeg har haft, er min nuværende træner Urban Karlsson. Det er taktisk floorball på aller højeste niveau. Der stilles høje krav og store udfordringer til hver træning. Mit spil har udviklet sig meget siden jeg flyttede til sverige.

Havde du en farvoritøvelse?
Nej, jeg har altid bare ville spille kamp 🙂

Hvorfor blev du god?
Som sagt er jeg blevet født med en stav i hånden. Mine forældre har altid spillet meget hockey med min storebror og jeg. Jeg har vel haft lidt talent og været heldig med dygtige trænere stort set alle år. Men det vigtigste af alt er nok min vilje. Jeg tror jeg er verdens dårligste taber og derfor vil jeg altid blive bedre og bedre til alt hele tiden.

Hvis en træner skal gøre spillerne bedre, hvilke råd har du så at give af?
Det bedste råd jeg kan give, som har hjulpet mig meget, er at gøre alt til en konkurrence. Ved en simpel skudøvelse/målmandsopvarmning, kan man konkurrere en og en mod hinanden. Eller når man øver frislag, så kan man lave frislags-konkurrence mellem kæderne. Hele tiden konkurrere for at blive bedre.

Hvilke 2 oplevelser er dine bedste som spiller?
Første år jeg blev kåret til Årets spiller.
Første gang jeg stod i IBK Dalen-trøjen og skulle spille min første kamp i den svenske eliteserie. Drømmen gik i opfyldelse, scorede første mål og blev kampens spiller.

Hvis du skulle sætte dit eget drømmehold, hvem ville du sætte i kæden og hvorfor?
Katarina Bjuhr og Helle Grønbech – backs
Linn Lundström og Jane Stubben – forwards

Hvilken spiller var sværest at spille overfor herhjemme i Danmark?
Lise Munk. En rigtig fysisk og teknisk stærk spiller.

Hvis jeg skulle give et råd til DAFU for at skabe vækst?
Jeg synes selvfølgelig det er vigtigt at få præsenteret sporten på skolerne rundt i landet og jeg synes der bliver gjort et rigtig flot stykke arbejde. Men omvendt synes jeg også DAFU skal lægge større fokus på landsholdene. Hvis unge skal bibeholde den store interesse for sporten, tror jeg det er vigtigt de har profiler at se op til. Der bør være en målsætning og handlingsplan som går mere end blot en sæson frem i tid. Hvad er der ellers at kæmpe for?

Hvis du skulle give klubberne et godt råd, hvad skulle det så være?
Fortsætte det fantastiske arbejde der bliver gjort rundt i klubberne omkring børn og unge. Klubånd er noget som skal skabes fra barnsben og essensen for at godt klubmiljø. Det giver hvert enkelt medlem følelsen af at han/hun er en del af klubben, og gør at de altid vil bakke klubben op i medgang og modgang.


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.