Kim Haagensen, angriberen der som den første rundede 100 point i en sæson i den danske liga. Målfarlig som bare pokker og en kilde til evig uro for et hvert forsvar.

2 gange var han med til et VM, nemlig i 1998 og 2000, 10 kampe blev det til og 4 mål. Ikke imponerende  kunne man mene. Men her var Danmark med helt fremme, og i 2000 var Danmark ved at lave den største overraskelse. Sverige havde aldrig sat point til i VM sammenhæng, med Danmark førte 2-0. Det andet mål var signeret Haagensen, på en lang bold op modtager han den med ryggen mod målet vender rundt, og vupti mål.

Første 15 min før tid fik Sverige reduceret til 1-2, inden de endte med at vinde 3-2. I den afgørende kamp om at komme i VM semifinalen dengang, spillede Danmark 1-1 mod Norge, det udlignede mål sat ind i en meget defensiv kamp af Haagensen, med 3½ min igen af kampen, og Danmark var dermed i semifinalen.

9 mål scorede Danmark ved det VM, og Haagensen stod bag 1/3 af de danske scoringer. Klasse.

Tidligere danske landstræner Urban Karlsson havde denne kommentar om Kim Haagensen:
Jag glömmer aldrig Kim 1-1 mot Norge i VM 2000. Det gjorde att vi gick till semifinal och Norge blev utslagna. Kim är en mycket spelskicklig forward med näsa för målet. Utan att ha koll på vem som har gjort mest poäng i Danska ligan så sätter jag en slant på att det är Kim.

Hvorfor startede du til floorball og i hvilken klub og hvor gammel var du egentlig?
Floorball klubber fandtes ikke da jeg var dreng. Efter skoletid kom jeg meget sammen med nogle kammerater i en ungdomsklub, som havde en lille sal, hvor vi spillede i timevis. Det foregik med de røde og gule stave, som mange nok kan huske fra idrætstimerne. I 1990 fik jeg via en fodboldkammerat kontakt til en floorballklub i Hirtshals. Vi fik skrabet et hold sammen, og mødte dem i en træningskamp. Jeg kan stadig huske hvordan vi tabte både næse og mund, da vi så deres udstyr, samt forhold de spillede under. Vi var vant til den lille sal hjemme i ungdomsklubben, så at se den enorme bane med rigtige floorball bander, mål med net i, og deres stokke som var lysår fra vores ” banan stave ” tændte for alvor interessen for denne fantastiske sport inde i os. Vi vandt desuden kampen.
Så det hele endte med, at Per og Paul Schmidt, Jesper Nielsen, Jesper Bo Olesen, samt mig selv stiftede Frederikshavn Bulldogs i 1991/92.
Der var jeg selv blevet 19 år.

Var den første træner du havde vigtig for dig?
Min første træner var Jesper Nielsen, og han var vigtig for mig i den forstand at han var/er en rigtig god ven fra skoletiden.
Rent floorballmæssigt lavede vi ikke meget andet end at spille på to mål til træning, hvilket passede os fint dengang.

Kan du huske hvad du tænkte første gang du havde været til træning?
Det var ikke de store tanker jeg gjorde mig dengang angående træning. Man havde ikke rigtig noget at sammenligne med, og vi var bare glade for kommunen, havde givet os en ugentlig træning, på en af byens skoler. I det hele taget havde vi det rigtigt svært, de første år pga at kommunen mente vi ødelagde gulvene med vores stokke. Per og Pauls onkel var journalist på Frederikshavns Avis dengang, og han hjalp os utrolig meget med at kaste lys over vores problemer. Det hele løste sig heldigvis hen ad vejen og med tiden fik vi flere træningstider.

Fascinationen dengang, og idag for mig, er stadig farten og tempoet i spillet. Intet er afgjort selv om man er nede med et mål eller to, og det er herrernes DM finale i år et godt eksempel på.

Hvilken træner er den der betød mest for din udvikling?
Det er uden tvivl Lars Bak. I 2003 skiftede jeg til Outlaws, og havde to fantastiske sæsoner der. Der fik jeg for alvor øjene op for, hvor meget målrettet træning, og et klart spil koncept betyder.
Lars havde en helt klar ide om hvordan vi skulle spille, og der var en rød tråd igennem træningen. Træningen bestod ikke af 4-5 ligegyldige øvelser, som man hurtigst muligt skulle have overstået, inden man skulle spille på to mål. Derimod byggede hver lille øvelse op imod et egentlig opspil eller udspil. Jeg er godt klar over, at vi havde et afsindigt godt hold, både med danske, og svenske profiler, men vi kom på ingen måde nemt over det. Der var 4 ugentlige træninger, som startede med vægt træning, inden vi røg i hal, foruden kamp i weekenden.

Havde du en favoritøvelse?
Jeg har egentlig ikke nogen favorit øvelse, men som gammel angriber kan man jo godt lide, at det ender med en afslutning.

Hvorfor blev du god?
Jeg tror det, at vi spillede i den lille hal i ungdomsklubben var med til at udvikle min teknik. Der var ikke tid til at kigge for meget ned på bolden, så tingene skulle afvikles hurtigt. Så var det nok heller ikke til nogen skade, at vi brugte så mange timer der.

Hvis en træner skal gøre spillerne bedre, hvilke råd har du så at give af?
Jeg tror, at det er vigtigt træneren gør op med sig selv, hvordan han ønsker holdet skal spille. Han skal så tilrettelægge træningen derefter. Jeg tror ikke man opnår så meget ved, at komme så mange øvelser igennem som muligt til træning, men derimod komme lidt i dybden med hver enkelt element af spillet.

Hvilke 2 oplevelser er dine bedste som spiller?
DM guldet med bulldogs 2001/02 står for mig som det største. Vi havde på det tidspunkt tabt så mange finaler, at guldet var en kæmpe forløsning. At de fleste, som havde været med fra starten i klubben stadig var aktive gjorde ikke glæden mindre.
Men så bliver det også svært at vælge. Jeg har haft utrolige gode oplevelser med landsholdet, hvor vi nåede semifinalen 2 gange. Det sammenhold og figthervilje vi havde på det hold dengang, var helt unikt, og så må man heller ikke glemme landstræner Urban Karlsson som er en fantastisk træner.
Jeg har haft to skønne sæsoner i Hotshots, hvor jeg var med til at vinde klubbens første guldmedalje, da det blev til pokalguld.
To gode år blev det også til i Outlaws med DM guld til følge, så alt i alt har floorballen givet mig mange dejlige oplevelser.

Hvis du skulle sætte dit eget drømme hold, hvem ville du sætte i kæden og hvorfor?
Jeg har spillet med så mange dygtige spillere, både danske og svenske, så at skulle koge det ned til 5 mand er umuligt.
Men jeg kan sige uden at blinke med øjene, den spiller som har betydet mest for mit spil er Ronnie Graugaard.
Ronnie og jeg har spillet sammen i 3 klubber, og udviklede en helt fantastisk spilleforståelse sammen. Når jeg rendte rundt i angrebszonen med bolden, havde jeg altid en fornemmelse af hvor Ronnie var. Backen skulle ikke give Ronnies blad mange centimeter før vi fandt hinanden, og han sendte det fantastiske skud afsted.
På den konto, har jeg lavet mange billige point.

Hvilken spiller var sværest at spille overfor herhjemme i Danmark?
Det er uden tvivl Tobias Nielsen fra Rødovre. Vi har haft mange drablige dueller igennem årene, og han er en vanvittig god back.

Er der en speciel kamp du husker som din bedste?
Anden finalekamp mod Rødovre i 2001/02 husker jeg stadig som noget specielt. Vi tabte 2-4 i rødovre og skulle vinde hjemme. Claus Nissen bragte rødovre foran 1-0 i slutningen af anden periode, men vi for det vendt i tredje, og vinder kampen 4-1. For mit eget vedkommende for jeg lavet 2 mål og 1 ass i tredje periode, så det var en skøn følelse. Derudover husker jeg min første DM finale med Outlaws, hvor vi mødte Hvidovre i København. Den vandt vi, og jeg var så heldig, at lave 5 mål i kampen.

Hvis du skulle give et råd til DaFU om at skabe vækst hvad skulle det så være?
Jeg må nok indrømme, jeg ikke ligger inde med de vise sten mht at skabe lidt vækst i DaFU regi. Men jeg synes vores sport indeholder alle de ingredienser, som behøves for, at tiltrække unge mennesker til de forskellige klubber.

Har du noget med floorball at gøre i dag?
Jeg er stadig aktiv i bulldogs på vores 2 division hold, hvor flere af de gamle drenge, som spillede med i 90erne og starten af 2000 er med på. Vi træner en enkelt om ugen, og holder os lidt igang på den måde. Derudovre har jeg hjulpet lidt til i en 3 eller 4 kæde ved træning, når eliten har haft skader. Vi er jo heldige her i byen med to eliteklubber, så jeg forsøger, at se så mange hjemmekampe som muligt.

Hvis du skulle give klubberne et godt råd, hvad skulle det så være?
Et godt råd må være, at satse meget på ungdommen. De klubber som ikke allerede er godt igang, burde komme igang, for det er der fremtiden for dansk floorball ligger. Når man ser nogle af de kommende generationer af elitespillere træne og spille i hallerne, har vi noget at glæde os til.

Jeg vil lige benytte lejligheden til, at ønske Rødovre og Outlaws tillykke med DM guldet i år.

God sommer