Stine Jensen, den elegante Outlawsspiller der faktisk kunne spille positioner og som i den grad gik forrest på banen og tog ansvar for hele holdet.
Jeg har set mange damefinaler med Stine Jensen på banen, og hver gang har det været med en følelse, når hun har bolden kan det blive farligt.
4 gange var hun med til VM som spiller, debuterede til et VM som 18 årig og da hun 2005 stoppede på landsholdet var det med en oprykning til A-VM på CV’er. 21 landskampe blev det til ved VM og 18 point (13+5), det sidste VM var hun meget skarl med hele 12 point (9+3).
Faktisk var Stine Jensen med til VM i 2007, men her var det som en engageret leder for holdet.
Tidligere landstræner Preben Pedersen bad jeg skrive et par ord om Stine Jensen:
Snabb, stark och enormt målfarlig. Gav alltid 100% både på träning och i match. Otrolig fysik och kunde springa sönder vilket försvar som helst. Tyvärr skadad VM 2007 annars hade hon varit given på 2 femmor och den avslutare vi saknade i de avgörande matcherna.
Hvorfor startede du til floorball og i hvilken klub og hvor gammel var du egentlig?
Jeg startede i Bulldogs for en meget kort periode og var 16 år. Var med helt fra start på Outlaws damehold, og det var rigtig spændende at være med til at bygge et helt nyt ungt hold op, som jo siden hen har været med i toppen af dansk damefloorball.
Var den første træner du havde vigtig for dig?
Søren Frederiksen var min første træner, og han var selvfølgelig vigtig for mig både sportligt og personligt. Han er meget seriøs, engageret og har et vinderinstinkt som smitter af på hele holdet
Kan du huske hvad du tænkte første gang du havde været til træning?
Jeg synes det var en sjov sport, fordi det hele gik hurtigt, og man lynhurtigt kunne lave mål og vende en kamp som man egentlig lå til at tabe.
Hvilken træner er den der betød mest for din udvikling?
Søren Frederiksen har været den træner som har betydet mest for mig, da han altid har haft stor tillid til mig og det har givet mig frihed til at spille med en stor portion selvtillid plantet solidt i rygsækken og det har betydet meget for min udvikling som floorballspiller.
Havde du en favoritøvelse?
Jeg kan rigtig godt li de floorball øvelser, hvor der er mange afslutninger tæt på mål. Ved faktisk ikke om de hedder noget specielt.
Hvorfor blev du god?
Jeg tror, at jeg udviklede mit floorball spil hurtigt fordi jeg både havde spillet håndbold og fodbold i flere år. Disse sportsgrene har også givet mig noget figther vilje med, da der var en hel masse konkurrence om pladserne der, hvilket jeg ikke har oplevet på samme måde i floorball. Jeg kan godt li at se flot floorball, men hvis man vil vinde hver gang skal det flotte spil krydres med en god portion figthervilje tror jeg på.
Hvis en træner skal gøre spillerne bedre, hvilke råd har du så at give af?
Jeg tror at man som træner skal kigge meget på den enkelte spiller. Og i specielt damefloorball kan der være stort behov for en del flere spillersamtaler for den enkelte spiller, og det er vigtig at bruge tiden på dem, for at få det optimale ud af hver spiller. Jeg mener helt grundlæggende, at man som træner skal behandle alle spillere forskelligt, for at tage hensyn til deres individuelle behov og man dermed samlet set kommer til at behandle alle ens med de forskellige behov man har som spiller.
Hvilke 2 oplevelser er dine bedste som spiller?
Noget som står helt klart for mig er da vi i Outlaws vandt det første danske mesterskab i Odense. Der var ikke nogen som havde regnet med os der, så det var en fed oplevelse at stå med guldmedaljerne som “under dogs”.
En anden kæmpe oplevelse var da vi vandt B VM i 2005 i Singapore. Det er det bedste VM jeg har deltaget i. Vi spillede et rigtig godt VM, havde et super hold, et super træner team og en stor kulturel oplevelse.
Hvis du skulle sætte dit eget drømme hold, hvem ville du sætte i kæden og hvorfor?
Nu er det jo længe siden jeg spillede selv, så jeg er jo ikke helt up to date, men jeg forsøger mig med den formation:
Målmand: Sara Lund
Backs: Lise Munk og Helle Grønbech
Center: Jane Stubben
Forward: Karen Vester og Annika Bengtsson
Jeg synes dette ville være en rigtig giftig kæde, som ville turde at spille fremadrettet floorball i et højt tempo, og samtidigt ville de kunne score en masse mål og holde stand i forsvaret.
Hvilken spiller var sværest at spille overfor herhjemme i Danmark?
Det synes jeg at Jane Stubben var. Hun er og var en fysisk stærk spiller som samtidigt var meget løbestærk. Så hun var svær at spille imod, men super at spille med.
Er der en speciel kamp du husker som din bedste?
Jeg spillede jo floorball i mange år, så synes der gennem årene har været mange gode kampe. De bedste kampe har dog uden tvivl været dem mod Bulldogs. De var altid intense og nervepirrende, og man ville ønske man spillede sådanne kampe hver weekend. Jeg synes også at det har været noget helt særligt at spille slutspil, samt at stå i rigtig mange finaler. Jeg ved godt, at jeg har mange sølvmedaljer, men synes med tiden at vi altid har leveret nogle rigtig gode finale kampe, selvom at vi stod med sølvet til sidst.
Hvis du skulle give et råd til DaFU om at skabe vækst hvad skulle det så være?
Jeg tror godt man kan gøre et endnu større arbejde for at få børn og unge med, ved f.eks. at komme ud og præsentere floorball for børn og forældre allerede i børnehave alderen. Jo før børnene kommer med, jo større en del bliver forældrene også af det, og dermed tror jeg på at floorball bliver et fællesskab også for familien. Det er vigtig at man i klubberne får en en masse frivillige forældre til at hjælpe og være en del af fællesskabet for at det hele skal gå op i højere enhed.
Har du noget med floorball at gøre i dag?
Som både min mor og mormor siger, så står der som oftest en kvinde bagved i kulissen. Så den dag idag er min rolle at klare en del alene på hjemmefronten, hvor vi den dag idag jo har 3 skønne piger, Sofia på 4 år og Anna og Frida på 2 år, og det nyder jeg i fulde drag. Dermed har Søren muligheden for at passe hans trænerjob i Outlaws. Med tiden kunne det være sjovt hvis pigerne fik interessen for floorball, og vi har da også været til Micro floorball i Outlaws, men nu vi se hvad de får interessen for med de forældre.
Hvis du skulle give klubberne et godt råd, hvad skulle det så være?
Arbejd videre på det gode børne og ungdomsarbejde som allerede køre godt i mange klubber. Men forsat med at være synlig og lave åben hus arrangerementer for børn og forældre, så vi får endnu flere børn og unge i gang med den sjove og fantastiske sport.