Første dommerpar som der sættes spot på er Steffen Leholk og Tobias Jørgensen, her følger deres svar på om hvorfor de blev dommere, og hvilket spørgsmål der kan dukke op fra spillerne.

1) Hvorfor blev du egentlig dommer?
Tobias: Da jeg rundede 15 år, begyndte jeg at interessere mig mere og mere for dommergerningen. Ret hurtigt stod det klart, at der var muligheder for at avancere på kort tid. Så for mig har det helt klart været for lysten og ikke pengene.

Steffen: Jeg startede da jeg var omkring 18-19 år da der manglede dommere i klubben. Desuden var min fætter på det tidspunkt, blandt landets bedre dommere. Efter nogle få sæsoner som spiller, bl.a. med en sølv-medalje, så blev dommergerningen mere og mere interessant.

2) kan du huske hvad den første kamp var du dømte?
Tobias: Den første kamp jeg dømte var en klubkamp for Helsingør. Jeg husker den tydeligt, da vi var nødsaget til at give en U13 spiller rødt kort for en grim crosschecking.

Steffen: Nej, det husker jeg ikke. Det var sikkert med enten min fætter Allan Leholk eller Kenneth Rasmussen. De første mange sæsoner dømte jeg med dem og det var også med dem jeg fik min liga-debut. De var super gode til at lære fra sig og lære mig de basale ting.

3) Hvem spurgte dig om at blive dommer?
Tobias: Det var der faktisk ingen der gjorde. Det var derimod mig selv der måtte slæbe min gode kammerat med på dommerkursus 1 i 2005. Og noget må jo have gået meget godt, for han dømmer stadig klubkampe 🙂 

Steffen: Ingen. Det var mit eget ønske, men slæbte også en kammerat med. Han fandt desværre aldrig interessen for at blive dommer og fik vist kun få kampe. At jeg kunne dømme med nogle langt mere erfarne dommere hjalp mig i gang, ellers var jeg nok også stoppet.

4) Efter den første sæson som dommer, hvad var din oplevelse af det at være dommer?
Tobias: Det var min klare overbevisning, at jeg sagtens kunne føre det til mere end at dømme i 2. og 3. division. Man fik hurtigt fornemmelsen, at man kunne rykke forholdsvist hurtigt op i rækkerne. Det endte også med ligadebut i 2007 som 17 årig og fast ligadommer året efter. Det gav bestemt blod på tanden når man er gennemsyret ambitiøs.

Steffen: 4: Allan og Kenneth gav mig løbende bedre og bedre kampe. Jeg have aldrig en fast makker dengang, men da Kenneth stoppede blev mig og Allan hurtigt et par. Jeg indså hurtigt, at muligheden for at deltage i de sjove kampe var større som dommer og det var sgu blod på tanden!

5) Som dommer, så bliver man ofte konfronteret om reglerne, hvad har der været af pudsige spørgsmål?
Tobias: En klassiker er jo den evige diskussion om hvorvidt der skal byttes banehalvdel. Det kan stadig more os når vi kommer ud til f.eks. en første divisionskamp og vi får det spørgsmål. Ellers er jeg engang blevet spurgt af en spiller om det var tilladt at saksesparke en bold væk som var på vej ned i mål fra oven.

Steffen: De evige spørgsmål om byt af banehalvdel og hvem der skal sætte staven først ved face off. Man bliver lidt træt at at svare på de spørgsmål 🙂

6) Hvad gjorde du endte med at blive ligadommer?
Tobias: Jeg er generelt typen der ikke gider at gøre noget halvhjertet, så jeg besluttede mig hurtigt for at fokusere på dommergerningen. Der bliver løbende sat nye mål og arbejdet hårdt frem mod dem. Så man kan sige at det der “tændte” mig, var min egen ambition om at nå til tops.

Steffen: For mig er det lidt “enten eller”. Enten gør jeg det 100% ellers gider jeg ikke. Det har klart spillet ind i mine mål og ambitioner som dommer.

7) Hvis du skulle give en anbefaling til klubberne om at få nye dommere, hvad ville det så være?
Tobias: Det er min erfaring, at man skal støtte rigtig meget op om sine dommere ude i klubberne. Især i det første halve år de er på banen. Hvis det er muligt skal man helst undgå at sætte to helt nye dommere sammen. Det er okay at der er en erfaring dommer som styrer 75% af spillet i starten. Så skal det nok komme hos den nye dommer.

Steffen: Hjælp dommerne. At sende folk på et kursus er ikke nok. Hjælpen efterfølgende er mindst lige så vigtig. Send dem gerne ud med erfarne dommerne!

8)  Hvad er den bedste oplevelse du har haft som dommer?
Tobias: Det er et svært spørgsmål, da tingene løbende udvikler sig, så jeg nævner altså et par ting 🙂 

1. At deltage i en VM-slutrunde. Både U19 damer og Universitets-VM i juli måned i Portugal.
2. At høre nationalmelodien nede på banen når vi dømmer finalerne. Det giver et gys hver gang !
3. At dømme to ligakampe i Schweiz. Det var bare for fedt !
4. International debut: Danmark mod Belgien midt under landsstævnet. Det er sjældent at publikum vil klappe hånd med dommerne når de kommer forbi.

Steffen: Enig med Tobias og tilføjer lige:

E: VM-kval for herrer i 2016 i Slovakiet. Vi fik “topkampen” mellem Slovakiet og Sverige. Værts-nationen skulle møde Sverige lørdag aften med fuldt hus. Mellem 2-2.500 tilskuere og hallen var fyldt over en time før kampstart. Sverige vandt 20-1 og førte 10-0 efter første 🙂

9) Ordet er frit
Steffen: Jeg ville ønske, at der generelt kom mere fokus på dommerne. Det har i mange år været et ned-prioriteret område og det lader til at det nærmest kun blive værre. Konstante nedskæringer på forskellige områder hjælper bestemt ikke på kvaliteten eller fastholdelse af dommere!

Tobias: På dette punkt er vi meget enige i det Steffen skriver.