Weekendens ligakampe kort (damer)

Der blev spillet to kampe i vest, og fire i øst, midtugens kampe vender jeg tilbage til.

Vest.
Aalborg Flyers – Fr. Blackhawks 2-15 (1-2, 0-6, 1-7).

Kampen startede med en tæt første periode, hvor gæsterne fra Frederikshavn, ville bringe alle deres spillere i spil, dette fungerede dog ikke rigtigt. Omvendt så fik Flyers scoret på deres chance, og de havde faktisk et par gode chancer mere, så det var en åben første periode. I anden og tredje periode skruede Blackhawks op for tempoet, de fik straffet Flyers personlige fejl, og især Annika Bengtson viste god form – Annika som i Flyers’s trænerteams øjne, er DK’s bedste spiller. Men også Julie Wilster og Katrine Andersen fra Blackhawks, viste gode takter. Hjemmeholdet løb helt tør for kræfter i tredje periode, og det blev til en fortjent sejr til Blackhawks.

AaB – Herning Pirates 6-0 (1-0, 1-0, 4-0).
Blot fem markspillere samt en keeper, var hvad Herning troppede op med, mod nok DK’s stærkeste hold AaB. AaB have på dagen, meget svært ved at få spillet til at fungere, og det evigt kæmpende Herning hold, kom da også til de største chancer i første periode. Takket være en super stærk AaB keeper Sara Lund, som af Pirates blev kåret som dagens spiller, så gik der ingen mål ind. Det var først i de sidste fem til ti minutter af kampen, at AaB fik helt styr på spillet, og i takt med at Herning løb tør for kræfter, fik hjemmeholdet hul, og de fik scoret tre mål.

Vest.
Hafnia – Sydsjælland 3-1 (1-0, 1-0, 1-1).
Dette blev en tæt kamp fra start til slut, hvor hjemmeholdet fik lukket ned for de løbestærke damer fra Vordingborg. Sydsjælland er super gode til at løbe for hinanden, men de manglede lige det sidste, for at få bolden i mål. Dette havde Hafnia lidt mere held med, og de førte 2-0, helt frem til tredje periode. Efter blot fem minutter i tredje periode, lykkedes det for gæsterne at reducere til 2-1, nu var de helt med igen. Sidste del af tredje periode, blev meget rodet. Sydsjællænderne blev lidt frustreret over at de ikke kunne score, hvilket resulterede i et par fejl, som kom Hafnia til gode. Hafnia lukkede kampen med fem minutter tilbage, til kampens resultat 3-1.
Begge keepere stod en fantastisk kamp, og Hafnia’s keeper Kristina Christensen, blev da også kåret som Hafnia’s bedste spiller.

Jægerspris – Vallensbæk 1-3 (0-3, 1-0, 0-0).
Det var et noget mere rutineret udehold fra Vallensbæk, der satte sig hårdt på den første periode, og faktisk afgjorde den der. Hjemmeholdet fra Jægerspris, kunne ikke rigtigt få spillet til at hænge sammen, hvilket den lille rutinerede Vallensbæk trup udnyttede. I anden og tredje periode, lagde Jægerspris et højere pres, hvilket gav chancer i begge ender. Spillet blev lidt mere rodet, og det var da også et skud på mål, som blev rettet af, der udgjorde de to perioders eneste mål, til en 1-3 reducering til hjemmeholdet.

Rungsted-Hørsholm – Hvidovre 0-10 (0-4, 0-3, 0-3).
Gæsterne fra Hvidovre var klart favoritter i dagens kamp, ude mod Rungsted-Hørsholm. Trods det, så var det hjemmeholdet der havde den første store chance, med et skud på overlæggeren. Der skulle dog ikke gå lang tid, før at Hvidovre fik styr på kampen, blot halvandet minut fra kampstart skulle der gå, og Hvidovre var foran 1-0. Det var et tæt pakket Rungsted hold, samt en stærk keeper, der sørge for at det ikke blev til et skydetelt i Hvidovre’s favør, dog havde hjemmeholdet lidt svært ved at få styr på Hvidovre’s unge spiller Victoria Wohlert, som var i hopla med fire mål og to assist.

Greve – Helsingør 2-3 (1-1, 0-2, 1-0).
Det var et hårdt kæmpende Helsingør hold, som gæstede Greve. Gæsterne kom foran cirka i midten af første periode, men den føring holdte ikke længe, og Greve fik udlignet minuttet efter. Hjemmeholdet var et lille skridt bagud i kampen, mod det offensive Helsingør hold, som var super gode til at straffe Greve’s fejl. Dette ydnyttede Helsingør med yderligere to mål i anden periode. Kampen bølgede frem og tilbage, og der var masser af spænding og intensitet. Det lykkedes dog hjemmeholdet at pynte på resultatet, til kampens resultat 2-3.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.