Weekendens ligakampe kort (damer).

Denne weekend havde kun to kampe på programmet, en i vest, og en i øst.

Vest.
Herning Pirates – AaB 1-11 (0-2, 1-4, 0-5).
Det altid kæmpende Herning hold, tog imod rækkens stærkeste hold AaB, i en pænt besøgt hal. Herning var til kampen uden deres keeper, så der måtte en markspiller på mål, hvilket hun klarede flot.
Hjemmeholdet gjorde det fra start svært for AaB, med at få deres spil til at flyde, men to mål blev det til fra AaB’s side. Herning var dog ikke uden chancer via deres omstillinger, men de manglede generelt lige det sidste for at bolden gik ind.
AaB kom flyvende fra start i anden periode, og de fik sat tre hurtige mål ind, på blot 5 min., hvorefter hjemmeholdet tog en timeout. Minuttet efter løb Hernings stærke spiller Rhandy Nagy, som lige havde spillet en herrekamp før denne, op med bolden, og fik lagt en god pasning til Kristine Torp, som scorede Hernings eneste mål. I tredje periode fik AaB helt styr på kampen, de fik spillet en masse flot spil, og øgede føringen med yderligere fem mål, og kunne fortjent tage hjem med tre point.

Øst.
FFK – Hafnia FC 2–5 (1-0, 1-3, 0-2).

Det var to ferie ramte hold som mødte hinanden. FFK havde taget nogle af de spillere med, som ligger lige imellem deres førstehold og andetholdet, og Hafnia måtte på transfermarkedet, hvor de fik hjælp af en tidligere Hafnia (og FFK spiller) Liv Nøhr. Hjemmeholdet fra FFK kom bedst fra start, ved at ligge et godt tryk på Hafnia, og de førte kampen 2-0, helt frem til midten af anden periode. Men på blot 5 minutter fik gæsterne fra Hafnia vendt det hele på hovedet, og var nu foran i slutningen af anden periode. De rutinerede Hafnia spillere var gode til at straffe FFK’s fejl, og de fik scoret yderligere to mål i tredje periode, til kampens resultat 2-5.
Alt i alt en god kamp i højt tempo, og hvor den rutinerede Liv Nøhr fik vist, at med hendes 2+2, absolut stadig kan være med.

Foto. Hernings Pirates-AaB.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.