Klara Fjorder skifter i denne sæson fra Copenhagen FC til Malmø, hvilket gør hende til den tredje danske damespiller, som spiller i verdens bedste række. De to andre danske spillere er Helle Grønbech, som spillede for Huddinge IK, samt Cecilia Di Nardo, der stadig spiller i Malmø.
Klara er en super dygtig spiller, som er utrolig stærk i nærkampene, har nogle giftige skud på mål, og er en evig fighter. Ved sidste VM kvalifikations turnering i Polen, var hun ene danske målscore i kampen mod Sverige.
Jeg har stillet Klara nogle spørgsmål.
Hvordan opstod kontakten, og hvorfor valgt du Malmø?
Malmø kontaktede først Copenhagen, og derefter tog de selv kontakt til mig. Dernæst gik der et par uger med snak frem og tilbage, og efterfølgende startede jeg sommertræning med holdet.
Jeg valgte Malmø, da det er en unik mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg er klar til at udfordre mig selv, og tage det næste skridt i min floorball karriere.
Hvad har du selv gjort for at komme hertil?
Jeg har trænet, trænet og trænet. Endvidere tror jeg, det at have spillet med drenge alle mine ungdomsår, har givet mig nogle fysiske og tekniske fordele på banen.
Hvorfor blev det floorball du startede til, og hvad kan du bedst lide ved sporten?
Da jeg var ni år gammel startede jeg til floorball, fordi min storebror gik til det. Jeg synes det var sjovt, udfordrende og spændene og samtidig følte jeg, at jeg udviklede mig hele tiden. Det gav mig i sidste ende blod på tanden til at fortsætte med at spille.
Nogle af de bedste ting ved sporten er det fysiske, det at have mulighed for at spille på landsholdet og ikke mindst fællesskabet.
Har du et godt råd til de danske floorball piger?
Træning er alfa omega, men i sidste ende går vi til sporten, fordi vi synes det er sjovt. Kombinerer man de to ting, tror jeg, at de sportslige ambitioner kommer helt naturligt.
Ordet er frit.
Husk at følge @floorballdamelandsholdet på instagram 🙂
Det er rigtigt stærkt gået af Klara, og det bliver vildt spændende at følge hende, så alt mulig held og lykke herfra.
