Hvis du så SSL kampene i Benløse eller Helsingør, kan det være du har studset over det. Ingen af spillerne havde blå stave!
Årsagen til dette er en gentlemans aftale mellem SSL klubberne om ikke at spille med blå stave.
Dette skyldes det lyskrav der er til kampene i SSL, som alle bliver enten vist på TV eller streamet.
Her er kravet 1.000 lux, og det påvirker de spillere der er farveblinde, hvor blå stave forsvinder når lysstyrken kommer over 1.000lux.
Jeg måtte høre to ad, og ganske rigtigt, Copenhagen Floorball Center var bekendt med det.
Copenhagen floorballcenter:
Vi har hørt om problemet, men det har mest været i forhold til den blå bold. Derfor har vi også kun meget få blå bolde vi hjemtager.
Den tidligere målhaj fra Benløse Tim Jannerup er farveblind og ham måtte jeg faktisk høre ad om hans erfaringer.
Tim Jannerup, Benløse
Det var frygteligt når vi havde friday night kampe og bolden var blå. Det var ønsket om at have en mørk bold, som ses tydeligere på et lyst gulv, men for mig forsvandt bolden fuldstændig når det var den blå bold. Så jeg sørgede altid for jeg havde tyve røde bolde med til kampene, så vi kunne spille med dem