To nye lande blev i weekenden medlem af IFF, og det ene land, Kiribati, det havde jeg ingen anelse om hvor lå.
Men det er en øgruppe ude i stillehavet langt væk fra alt.
Hvordan floorball er kommet i gang derude, det er et godt spørgsmål, men der er allerede 5 klubber i Kiribati som har lidt mere end 100.000 indbyggere.
For floorballsporten er vækst afgørende på det globale plan.
Skal sporten en dag på det olympiske program, er det afgørende at det ikke blot er en europæisk sport, men en global sport, som er spillet over hele verden.
Her har en sport som håndbold forstået at vækste, fra at have haft cirka 160 medlemslande, så har de indenfor de seneste 5-8 år vækstet til 200 medlemslande.
Alle er ikke aktive endnu med landshold og har ikke den store økonomi. Således var det blot 58 lande der deltog i kval til VM.
Men de er igang, og det er den rejse floorball skal på.