Optakt weekendens ligakampe

Vanløse – Rødovre
Det bliver et interessant opgør. Vanløse har fået tilgang af et par spillere, der netop er kommet til fra Rødovre, og mon ikke Bømervang og Børner gerne vil lave et godt indtryk.

Den omvendte kamp endte 7-6 til Rødovre, som siden da har sagt farvel til en stribe bærende profiler.

Rødovre var med i final4 i pokalen for en uge siden, og her fik man et indtryk af niveauet hos klubben, da de taber med et mål til Copenhagen.
Så Rødovre er nok lige den tand bedre end Vanløse, som nok gerne vil udfordre. Men Rødovre skal vise de er det bedre.

Det bliver en interessant kamp fredag aften.

Brønderslev – Sunds
Brønderslev hjemme kan være meget anderledes end Brønderslev ude, men selvom hjemmeholdet kunne finde lidt gode kræfter frem, så er Sunds bare for gode.

For den unge Sundskeeper Mathias Hjelm, kan det være en lille hjemmebane for ham, hvis han skal stå i kampen. For han er oprindeligt fra Brønderslev, så mon ikke farmand Morten Andersen og onkel Michael er at finde i hallen. Det er to herrer med 11xVM deltagelse på deres CV.

Sunds kan tillade sig at køre på med alle mand, det bliver en sikker udesejr

Hvidovre – Copenhagen
Det er et klassisk opgør, og det er to hold der ligger adskilt med blot 3 point, så kampen er på mange måder også kampen om 5.pladsen i ligaen, og dermed retten til at møde nr.4 i ligaen i slutspillet.

Her vil Rødovre nok vente i slutspillet, og da de er blevet noget svækkede med afgang af 5 landsholdsspillere, så er 5.pladsen vigtig.

Pudsigt nok, så er det netop Hvidovre der har fået tilgang af de fem spillere fra Rødovre, og til kampen mod Copenhagen, der er to af dem med, nemlig Emil Odfeldt og Frederik Kobberup.

Copenhagen var i pokalfinalen for en uge siden, de skal bygge videre og med tilgang af to gode svenskere, skal de vise de er bedre end Hvidovre.

Benløse – Frederikshavn
Det er reprise af DM finalen sidste sæson, og her vandt Frederikshavn en særdeles tæt finale. Frederikshavn vandt i sidste weekend pokalfinalen, og har vist de kan vinde finaler. Nordjyderne ligger nummer 1 i ligaen, og skal vise det er dem der er de bedste, ved at afvise Benløse.

Omvendt bliver det interessant hvad den nye trænerduo hos Benløse har af nye taktiske input. De har fået Stefan Hedorf og Daniel MacCabe tilbage, det er to klassespillere der forstærker holdet, men er det nok til at kunne slå Frederikshavn?

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.