Hjemmeholdet havde ingen problemer med at vinde over Hvidovre med 11-2. Gæsterne stod fornuftigt meget defensivt, og satsede på hurtige omstillinger.
Det var ved at give pote på en friløber, men den blev ikke udnyttet og så kunne Benløse trykke på.
12 min holdt Hvidovre stand, før der blev scoret af den tidligere Hvidovrespiller Mark Bek.
Førstekæden hos Benløse var i hopla med 7 mål, og Jesper Roland blev dagens topscorer med 5 point.
Benløse viste kvalitet i deres powerplay og udnyttede begge.
Til kampen var det Martin Lytja og David de Fries der havde træneransvaret efter Jens Hagbarth stoppede, og de rokerede rundt i kæderne i løbet af kampen.
Martin Lytje, Benløse
Vi spiller en rigtig god kamp, hvor vi er meget i boldbesiddelse hele vejen igennem. Defensivt holder vi Hvidovre fra chancer og etableret spil i vores ende, og deres to mål er efter flot energisk spil af Jakob Huge. Det var vigtig for os at vinde kampen på baggrund af de aftaler og systemer der lå i gameplanen, og ikke blot fordi vi er stærkere end Hvidovre mand-mand. Det lykkes.
Søren Jønsson, Hvidovre
Vi spiller en godkendt kamp. Mange af vores nøgle spillere er skadet. Benløse spiller godt og Stefan gør det godt for Benløse. Vi skal lige igang igen og prøve at finde slutspils formen.
Benløse – Hvidovre 11-2 (3-0, 4-1, 4-1)
Benløse
Jesper Roland 2+3, Mathias Glass 3+0, Stefan Hedorf 1+1, Daniel Nygaard 1+1, Mark Bek 1+1, Mikkel Christensen 1+1, Simon Møller 1+1, Mathias Mortensen 1+0, Mathias de Fries 0+1
Hvidovre
Jacob Huge 2+0
Spol hen til slutningen af sendingen, og du har alle highlights