Danmark – Norge 4-2

Danmark har ikke vundet over Norge siden VM i 2007 hvor det blev til dansk 8-5 sejr, efter norsk føring på 1-5 halvejs i kampen.

Så en dansk 4-2 sejr i dagens træningskamp mod Norge, det er faktisk særdeles solidt arbejde.

Den danske trup havde i den bundsolide Maria Olausson en enkelt genganger fra kampen i 2007. Olausson har til dags dato deltaget i 7 VM.

Gæsterne fra Norge lagde bedst ud mod et lidt nervøst dansk hold, og den unge Rikke Ingebrigtsli Hansen scorede til 0-1. Hun er såmænd blot 18 år, og allerede topscorer i den norske liga!

Det blev en dansk debutant der udlignede da 29 årige Karin Öberg scorede til 1-1.

Således endte en lige første periode, og Danmark kom godt fra land i anden periode da Nanna Møller Sørensen igen viser hvilken dygtig spiller hun er, en fælt dårligt norsk opspil bliver trevlet op og så blev det kynisk straffet til 2-1 føring.

5 sekunder senere, ja så var den norske målhaj  Rikke Ingebrigtsli Hansen på spil igen, da hun lige efter faceoff laver et trækskud og så var Danmark lige langt.

Så strammede Danmark grebet og mulighederne var der, størst ved Martina Mörch, der spillede en god kamp, da hun skyder direkte på overliggeren.

Beløningen kom med 17 sekunder igen af anden periode, da et godt dansk angreb, bliver afsluttet af Mathilde Lundberg der var en af Danmarks bedste i kampen.

I kampens sidste periode lukkede Nanna Møller Sørensen til 4-2 da hun var hurtig over bolden og sætte den i nettet med et trækskud.

Danmark havde kontrol over begivenhederne i sidste periode og Norge havde blot et skud på mål!

Dermed vandt Danmark over Norge, det er solidt arbejde af spillerne og teamet bag, og det lover særdeles godt for det danske hold der netop møder bla. Norge til VM kval i februar 2019.

Danmark – Norge 4-2 (1-1, 2-1, 1-0)
Skud: 27-17 (8-8, 10-8, 9-1)
Danmark 
Nanna Møller Sørensen 2+0, Stina Öberg 1+0, Mathilde Lundberg 1+0, Cecilia Di Nordo 0+1, Caroline Christoffersen 0+1, Lina Voldby 0+1
Norge
Rikke Ingebrigtsli Hansen 2+0, Emilie Thorvaldsen 0+1, Kamilla Blekkan 0+1

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.