Radikale ændringer på vej

Det internationale forbund IFF har spurgt medlemslandene om mulige ændringer i floorballsporten.

De tre centrale spørgsmål er

a) Spilletiden til internationale kampe

b) Trupstørrelse til internationale kampe

c) Antal hold til VM

Baggrunden for dette er de erfaringer IFF havde da de deltog ved World Games 2017, hvor IFF fik muligheden for at deltage, men med mindre spilletid og mindre trupstørrelse, hvis IFF ikke accepterede dette, var floorball ikke med.

Spilletiden til internationale kampe
Ønsket om spilletid på 3×15 min skal ses i to lys.
Det ene er at ved at mindske længden på kampene så er der større mulighed for overraskelser og det skulle give mere intense kampe.
Det andet er at floorball skal tilpasse sig TV og have have et produkt der er attraktivt.

Så er der den lille bonus at med mindre spilletid, kan der afvikles flere kampe per dag i en stor turnering som VM.

b) Trupstørrelse til internationale kampe
Det er  et forslag fremover at der max kan være 18 på bænken til de internationale kampe, det i form af 15 spillere og 3 ledere.
Det er en ændring fra 20 spillere og 5 ledere!

Begrundelsen herfor skal igen ses i to begrundelser.

Den første er at en mindre trup vil gavne de mindre stærke mandskaber, som når du kommer til 3.-4.kæden bare ikke holder internationalt niveau.
Hvorimod de stærke nationer har fire kæder med højt niveau. Det gør de stærke nationer kan bruge alle fire kæder og dermed er langt mere friske når det gælder, skal de mindre stærke nationer være med, så har de ikke den mulighed.
Ligeså vil 3x15min betyde mindre belastning end 3x20min.

Danmark har stort set frem til det  seneste VM kørt på to kæder, da niveau internationalt ikke har været der på 3.-4.kæden.
Ved seneste VM spillede Danmark for første gang med 3 kæder i det fleste kampe, det var også første gang Danmark havde niveau til dette. Det profitterede Danmark af og det var en af årsagerne til den flotte 5.plads ved VM.

En anden, er at knap så stærke floorballnationer, faktisk har en mulighed for at være med på højeste niveau.

c) Antal hold til VM
Der er et stort ønske fra mange af medlemslandene at øge fra 16 til 20 hold. I dag er det at komme til VM utrolig svært og for landene udenfor Europa er det særdeles vanskeligt.

Et VM er jo for hele verden, og på et tidspunkt kommer der ønske om at deltage fra Afrika og Sydamerika. De skal have pladser og det er pladser der bliver taget fra de Europæiske pladser.
Derfor er der stærkt ønske om flere hold.

Hvis det bliver mindre trupper der skal stille op til VM, så sparer det enkelte land en del penge på en mindre trup, de penge kan så gå til at få 1-2 dage længere VM turnering, således at der bruges de samme midler, men på et større VM.

Fordele
– Kortere kampe giver mere intense kampe og større mulighed for overraskelser
– Mere tætte kampe, jo mindre tid en kamp varer, jo mindre målforskel, det kan betyde tidligere VMs storsejre ikke bliver så voldsomme.
– Logistik og økonomi med en mindre trup er vigtigt for mindre nationer
– TV produktet bliver bedre

Ulemper
– Ved vi overhovedet om ovenstående virker?
– Hvad vil det betyde med en mindre trup?
– Hvilke taktiske betydninger for dette?

Andre sportsgrene
Bordtennis, her ændrede man to væsentlige ting. Kampene internationalt gik fra bedst af 5 sæt til 21, til bedst af 7 sæt til 11. Dette for at skabe mere intense og spændende kampe der gjorde at flere vil følge med på TV, fremfor bordtennisfans.
Bolden blev gjort større, fra 38mm til 40mm, det betyder lidt langsommere spil som igen skaber mere TV venlige billeder.
Der var mange kritiske røster men i dag er der ingen forslag om at gå tilbage til det gamle.

Badminton
Her ændrede de ligeså, så hvert point tæller, fremfor tidligere hvor du skulle have serven for at vinde et point. Det giver mere intense kampe.

NBA
Her er der stor opmærksomhed på at tilpasse produktet så det skaber intense kampe.

Tidligere spilledes en kamp noget anderledes, kan faktisk ikke huske præcist, men i dag hedder den i NBA 4×12 min. Et hold havde 30 sek til at afslutte et angreb, det er i dag 24 sekunder!

Hvad nu
Der er flere spørgsmål der åbner sig op.

Det første er hvilken version af floorball ønskes der, den vi kender som tilgodeser de store nationer. Det er den floorball vi her i Danmark er vokset op med. Tiltagene vil skabe anderledes kampe.

Hvad vil det betyde med en mindre trup nationalt og internationalt. Vi kan skele lidt til andre sportsgrene igen, hvor du har en trup og fra den kan du så udtage de 15 spillere.

I forhold til et floorball VM kan der komme en debat om det skal tillades en trup på 20 spillere, men kun 15 kan spille en kamp.
Det kan også være at det i forbindelse med internationale kampe er mulighed for at lave et antal udskiftninger i en trup

Ser vi på den danske liga, så er det sjældent at der er mere end 15 spillere til kamp, så hvis tiltaget skulle indføres herhjemme, ville det ikke få den store betydning.
Naturligvis er der kampe hvor en del unge spillere er med og får spilletid, den mulighed forsvinder nu.
Omvendt kan det på nuværende tidspunkt diskuteres om det er et reelt problem. Snitalderen i ligaen er 21½ år og der er godt 40 spillere der er U19 spredt ud på de 8 hold. Det er mange.

Drømmen om OL
Den helt store drøm, og en erklæret ambition for floorball er at komme på OL programmet.
Her er der forskellige udfordringer for sporten.

Det første er det antal spillere og ledere der skal med til et OL. Sammenligner vi med håndbold (ja floorball kommer på sommer OL programmet). Så er det 24 (2 x 12) hold der er med.
Det vil være det samme for floorball. Men en trup på 20 spillere og 5 ledere på hvert hold. Så er det 600 personer der skal findes plads til.

Det skaber den udfordring at IOC er sat en grænse på 10.500, så skal der 600 på fra floorball, så skal der 600 ud!
Med 18 i form af 15 spillere og 3 ledere så er det 432, det er stadig mange, men mere spiseligt.
Nuvel stopper fodbold, så er der en åbning!

OL er big business
Kommer du på OL programmet, så er du garanteret global eksponering, samt at der til det international forbund er økonomisk tilskud!
IFF ville således være sikret formodentlig 8 millioner kroner årligt! Det er for IFF MANGE penge.
Det er en grund til at næsten alle internationale sportsforbund har hovedsæde i Schweiz, hvor IOC har deres hovedkvarter.
Med de midler, vil IFF kunne løfte sporten.

Tilpasning
Skal floorball på OL programmet, så skal sporten tilpasse sig, ellers er det svært, det kan betyde at sporten skal ændre sig.
Det er i det lys ændringerne skal ses.

Den store ændring
Banens dimensioner er den største bremse for at floorball kan blive den globale succes.

Der forefindes bare ikke særlig mange haller globalt med størrelsen 40x20m. Nok har håndbold 201 medlemslande, men spørg enhver håndboldleder om hvor mange spillere der er i en del af landene?
Det er bare at se på VM og OL hvor der er meget store niveauforskel på Europa og resten af verden.

Skal floorball blive en global sport, så skal der udvikles et spil på en bane der hedder 30x15m, for det er netop den størrelse hallerne har i resten af verden, og derfor at volley og basketball er globale sportsgrene.

Spørgsmålet
Floorball skal først og fremmest diskutere første skridt som er skitseret overfor med en mindre trup, en spilletid på 3x15min

Next step er at floorball kan sagtens rumme to spil, det klassiske vi kender spillet på 40x20m men en version der hedder 30x15m og med 4 markspillere på banen i stedet for 5.

Det er det afgørende spørgsmål IFF skal tage stilling til under VM, skal floorball vokse som det er nu hvor det går langsomt fremad, eller turde tage skridtet og satse på floorball skal være en global sport.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.