Der er tre kampe i ligaen og i Nordjylland tager Brønderslev imod Copenhagen.
Hjemmeholdet Brønderslev har det særdeles svært med en smal trup, og det ligner en enkel udesejr for Copenhagen. De to giftige forwards Parbo og Carlsson kan lave målshow mod Brønderslev. For Brønderslev er succeskriterierne helt anderledes, og for ligaen er det enormt vigtigt at have holdet med!
Copenhagen har en del spillere med potentiale, det er i kampe som denne de skal steppe op og vise deres kvalitet, spændende hvem som gør det.
Benløse – Sunds
Topbrag, ja tak. Det er to hold der står godt til hinanden, og det er to hold der begge har ambitionen om at stå i DM finalen.
Sunds har nok en lidt større bredde i år, men omvendt har Benløse tre spillere der kan matche Sunds Mikkel Skov. Trioen Jesper Roland, Mathias Glass og Daniel Nygaard er giftige sammen.
For Benløse ligger nøglen til sejr bla. hos andenkæden, der skal vise de ikke er lige en tand under Sunds andenkæde.
Sunds tabte deres topkamp i forrige runde mod Rødovre, og for dem er er det vigtigt at tage point med hjem fra Sjælland.
Taktisk kender de to hold hinanden ganske godt, og afgørende bliver det hvem får styr på bolden og kan holde i bolden.
Rødovre – Frederikshavn
Rødovre sendte et statement med sejren over Sunds i forrige runde, og nu gælder det Frederikshavn, som ligeså gerne vil lege med i spillet om en DM finale!
Rødovre er bare solide defensive og de har bygget på i deres spil med deres svenske træner Niklas Nordh. De arbejder på at komme frem hurtigt til afslutninger, og farlige Andreas Kleczewski har fra start vist niveau. Ham skal Frederikshavn have styr på.
Frederikshavn har mange unge spillere med potentiale, de bliver matchet i denne kamp, og for træner Claus Ejman, der kommer svarene på hvilke spillere der kan være med på højeste niveau i denne kamp.