Det er i denne weekend at bolden ruller og kampene i turneringen starter.
Specielt på ungdomssiden vil jeg herfra gerne være den der henstiller til fairplay.
Tag nu en snak med modstanderens træner når I mødes inden kampen, hvad er niveau. Er der stor forskel, så lad nu være med at blive målliderlig, tag ansvar og sørg for at skabe en kamp hvor du udvikler dine spillere.
Jeg har en god ven der er børnetræner i fodbold, og før ferien skulle de møde et hold, som han godt kunne se var noget bedre end hans drenge (U10). Så han sagde til træneren fra dagens gæster, hør her, dine drenge er klasser bedre end mine og I vil vinde stort og enkelt. Mine drenge har brug for at få lov at få flerJeg ve aflevering i træk, men I vil snuppe bolden hurtigt og nok vinde 16-0, hvad gør vi?
Se svaret fra træneren var, ja jeg kan godt se det ligner der er forskel, men lad os starte kampen og se hvad der sker, hvis scenariet er hvad vi nok begge tror, så ændrer jeg min gameplan, den hedder vi står lidt dybt og så skal vi når bolden kommer på vores fødder, kun aflevere den rundt men komme så hurtig frem som muligt.
Efter 3-0 på 5 min så ændrede kampen karakter, dagens gæster bakkede og lod hjemmeholdet hav tid til at lave pasninger og som min gode ven træneren sagde, mine drenge voksede sgu.
Omvendt når bolden blev tabt, så gik det stærkt, men da instruks var, bolden skal spilles ikke løbes op, så havde holdet mulighed for at træne dette mod et hold der ikke var så godt!
Begge hold fik noget ud af kampen fremfor et ensidigt kæmpenederlag!
Så en opfordring herfra, skab kampe der udvikler de mange, og lad være med at gå efter store sejre.
Floorball er stadig ikke stort endnu, og der er mange nye hold der kommer til, skal vi give de nye hold gode oplevelser, så kræver det ansvar for trænerne.
God sæson