Haubro tigers

Leave a comment

11/09/2018 by Steen Houman

Har du nogensinde hørt om den klub, og ved du egentlig hvor Haubro ligger?

For to år siden havde jeg ikke hørt om klubben, men de stillede op til DM old boys, og det var et par glade gutter der gav den gas. Egentlig tænkte jeg det nok var tidligere spillere fra andre klubber der havde lavet et hyggehold, for Haubro, det havde jeg aldrig hørt om. Om vi faktisk spillede mod dem dengang, kan jeg ikke huske.

Men navnet havde jeg bidt mærke i og for noget tid så jeg et opslag om piger og Haubro og havde tænkt en lille historie om dette.

Så tikkede en besked ind fra en af personerne bag klubben og så var det jo muligt at spørge lidt mere ind til klubben, så det blev der denne lille historie ud af.

Skal vi starte med geografien, så ligger Haubro sådan cirka midtvejs mellem Aalborg og Viborg, og der bor under 400 sjæle i byen.

Klubben er ikke særlig gammel, første indberetning til forbundet med medlemmer var i 2016.

I pokalturneringen i denne sæson, der trak Haubro såmænd de forsvarende mestra fra Frederikshavn, men hvad gør man som klub når man møder overmagten, jo man gør noget ud af arrangementet, og på den måde får skabt en oplevelse og omtale lokalt!

Samtidig er det en god måde for de mange unger i klubben, at se de dygtige spillere in action, og den visuelle læring, den er stor i en sådan kamp. Hjemmeholdet kom også på tavlen da Patrick Knudsen scorede mod overmagten.

1) Hvordan startede Haubro tigers
Haubro Tigers startede som et herregymnastikhold, hvor floorball stille og roligt vandt mere ind.

2) Hvor kom interessen fra til at gøre det
En hyggelig forsamling af byens mænd der ønskede at mødes på en anden måde

3) 32 medlemmer første år og året efter 66, hvad kan vi forvente denne sæson, går i fra 0-100 på tre år?
I sæsonen 2017/2018 har vi registreret 115 medlemmer. Et naturligt fald i antallet af medlemmer vil formentligt give et medlemstal for 2018 lige over 100 medlemmer.

4) Byen Haubro har under 400 indbyggere, hvorfor er I lykkedes med floorball?
En brændende passion for sporten og en hel flok frivilliges passion for at udvikle den i Haubro og gøre det tilgængeligt og sjovt for alle.

5) Så kommer det ret interessante, I har rigtig mange piger/kvinder hos Jer, 40% sådan cirka. Hvad skyldes dette (er der en bevidst strategi)
Vi har ikke gjort noget særligt for at sikre de mange piger. Vi har sikret at både piger og drenge kan få de fedeste oplevelser med floorball. På børnesiden har det hele tiden været omkring 40 % piger. Damerne startede i foråret 2018 og med 32 damer på medlemslisten er hele klubbens kvindelige andel nu også 40 %.

6) Har i et godt råd til andre klubber om at få gang i klubberne
Ildsjæle betyder meget – sørg for at sikre at hver gang i er i hallen får “solgt” en oplevelse til de som deltager.

7) Hvad drømmer I om som klub

Et stadigt voksende sammenhold og sjove oplevelser med vores medlemmer og sikring af verdens sjoveste sport i vores lokalsamfund.

8) Hvad har været den bedste hjælp I har fået fra forbundet
Startpakken var god. Forbundet (ny bestyrelse) har hjulpet os med lukningen af West Coast Floorball League og overgangen til 3. Division Vest. Langt den største hjælp har vi fået i Floorball Netværk Nordjylland fra de andre klubber i Region Nord.

9) Ordet er frit
Vi glæder os til Landsstævnet i Frederikshavn – det er vores højdepunkt på sæsonen for børnene. Vi glæder os også til DM for Oldboys – herrernes højdepunkt. Vi har i år ansøgt om værtsskabet og bedt Floorball Danmark udvide med DM for Oldgirls (2 klubber er allerede meldt klar i Oldgirls)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Blogstats

  • 764,977 hits

Oversigt

%d bloggers like this: