Snakken kører blandt klubberne i ligaen og første division, og det enkle spørgsmål er
Skal ligaen være landsdækkende eller opdelt øst og vest?
Langt de fleste vil nok mene, naturligvis skal der være en landsdækkende liga, spørgsmålet er blot om det stadig er nu, eller om der skal trædes et skridt bagud, for så at tage to skridt frem?
Når overskriften hedder formålet med ligaen, tror jeg at mange klubber skal stille det enkle spørgsmål, hvad er formålet med ligaen.
Helt nøgternt er det jo at kåre en DANSK MESTER, men forhåbentlig er det mere end det.
Ved du hvad formålet med ligaen er, så ved du også hvilken struktur du skal sætte op!
Der er fire temaer
Landshold:
I min optik er der ingen tvivl om at den landsdækkende er en særdeles afgørende faktor for at herrelandsholdet præsterede så flot til VM.
Det er både at der er flere tætte kampe, men ligeså cadeau til klubberne for at have kvalitet i træningen.
Jeg er overbevist om det vil koste internationalt med en øst vest opdeling, så kan argumentationen være, nå ja og hvad så, det betyder ikke noget som sådan økonomisk for forbundet, andet end det prestigetab der er at tabe terræn i toppen
Eksponering
Glem det hvis det er national eksponering der er tro på, nej der skal satses langt mere på lokal og regional eksponering, og her er det klubbernes ansvar at løfte denne del.
Eksponering nationalt vil ikke få flere medlemmer til klubberne, det er en langt vanskeligere ligning, hvor lokal og regional eksponering fylder mere.
Talentudvikling
Hvis fokus er på talentudvikling, så giver øst/vest opdeling fin mening, det giver mere spilletid til yngre spillere, omend mange unge spillere i dag får chancen og spilletid i langt højere grad end før.
Økonomi
skal forstås, at klubberne faktisk styrker sig økonomisk, så der efterhånden begynder at være deciderede spillere der bliver honoreret pænt.
På sigt selvklart at det er kontrakter de måske ikke kan leve helt af, men at det begynder at ligne, og at der er trænere der faktisk kommer på fuldtid!
Det er de fire hovedområder hvor klubberne skal finde ud af hvad det er vigtigst at udvikle via ligaen, når klubberne ved det, så er det enklere at finde en struktur.
Udviklingen
Mange en gang har jeg i de seneste år argumenteret for, at de klubber der bidrager positivt til udviklingen, det er de klubber der skal have lov at spille liga.
Det er essentielt at klubberne bidrager til en positiv vækst i sporten, og du finder mange indlæg på siden, hvor argumentet er at ingen hold skal have lov at spille liga, hvis de ikke har ungdomshold tilmeldt turneringen.
Jeg har stor respekt for det arbejde klubber som Århus, Helsingør og Skanderborg ligger, men alle tre klubber er udfordret på kontinuitet på ungdomsarbejdet, så der ikke er en fødekæde af unge spillere der kommer op nedefra, og det gør at når de etablerede spillere drosler ned, ja så er der ingen afløsere klar.
Det er alfa omega, at klubberne tager den debat seriøst, at vil du som klub være med i ligaen, så skal det være bæredygtigt
Ligaen er for de klubber der bidrager til væksten, skal floorball rykke og blive større, så skal der arbejdes her.
Budget
Det koster penge at spille liga, og det er en udgift der blot stiger år for år, så hvorfor ikke se på at at definere at en klub skal have en bestemt omsætning, for at kunne være med.
Klubbernes største indtægtskilde er stadig kontingent og medlemstilskud fra kommunerne, så det er vigtigt at have en hvis størrelse af klub, for at have den omsætning
Øst/vest opdeling løser ikke en skid
Det vil jeg vove at påstå, ingen tvivl om at klubberne er udfordret og i dag er det reelt
Benløse
Frederikshavn
Rødovre
Sunds
Copenhagen
Som er ordentlig gearet til at køre liga, men under dem er der en del klubber der i den grad har potentiale.
Men vælges ligaen at blive øst/vest opdelt, jo så på kort bane løser det nok en del for klubberne rangeret fra nummer 6 og ned, men hvis disse klubber IKKE i den kommende periode løfter deres ungdomsarbejde og øger deres indtægter, så har det ikke hjulpet en skid at opdele øst/vest igen!
Så ville ligaen blive bombarderet endnu mere tilbage, så der skal laves indsatser på dette område, så klubberne rangeret under top 5, rent faktisk rykker.
Det er i den grad klubberne rangeret fra nr.6 til 16 der skal løftes, så afstanden til at have et ligahold er tilstede.
Udviklingsplaner
Skal klubberne tages seriøst i deres målsætninger, så ville jeg se på at lave nogle målsætninger, som klubberne skal arbejde efter, således at der faktisk sker en positiv udvikling, og ikke blot at det står stille.
Jeg ville sætte ind på de her områder, hvor hver klub definere 3 indsatser, så ville jeg placere planen for hver enkelt klub offentligt, så andre klubber kan se hvad der arbejdes med, så der sker vidensdeling og inspiration.
Men også så klubberne kan holde hinanden op på deres planer.
Område | Indsats |
Klubudvikling | |
Trænerressourcer | |
Implementering af ATK | |
Træningsmuligheder | |
Samarbejde med uddannelsesinstitutioner | |
Samarbejde mellem klub/forbund/kommune | |
Værdisæt for Talentudvikling | |
Udvikling af konmpetencer i forhold til talentudvikling |
Slut sæson | antal hold | Note | Antal klubber i Danmark |
1994 | 7 øst og 4 vest | øst/vest | 13 |
1995 | 8 øst og 4 vest | øst/vest | 41 |
1996 | 8 øst og 5 vest | øst/vest | 49 |
1997 | 10 øst og 8 vest | øst/vest | 54 |
1998 | 10 øst og 9 vest | øst/vest | 58 |
1999 | 10 øst og 10 vest | øst/vest | 66 |
2000 | 10 øst og 10 vest | øst/vest | 74 |
2001 | 8 øst og 10 vest | øst/vest | 62 |
2002 | 10 øst og 9 vest | øst/vest | 71 |
2003 | 9 øst og 10 vest | øst/vest | 68 |
2004 | 10 øst og 10 vest | øst/vest | 70 |
2005 | 6 øst og 6 vest | øst/vest | 83 |
2006 | 6 øst og 6 vest | øst/vest | 86 |
2007 | 6 øst og 5 vest | øst/vest | 89 |
2008 | 6 øst og 5 vest | øst/vest | 92 |
2009 | 6 øst og 6 vest | øst/vest | 108 |
2010 | 8 øst og 8 vest | øst/vest | 105 |
2011 | 8 øst og 8 vest | øst/vest | 109 |
2012 | 8 øst og 6 vest | øst/vest | 112 |
2013 | 8 øst og 7 vest | øst/vest | 107 |
2014 | 9 | liga | 109 |
2015 | 10 | liga | 131 |
2016 | 8 | liga | 166 |
2017 | 10 | liga | offentliggøres snart |
2018 | 10 | liga | |
2019 | ? | ? |