Hvordan træner du? Planlægger du meget? Er du træneren med passet der bare sidder i skabet?
Ja så er du sikkert træneren der skaber gode træninger, men…
Skal spillere udvikles til højeste hylde skal der være element af ustruktureret træning, der skal være rum til at have spil hvor træneren ikke blander sig eller giver løsninger.
Dine øvelser skal skabe problemer og kaos for dine spillere, og de skal selv finde løsningen.
Hvis du laver øvelser hvor spillerne ikke selvstændigt kan træffe beslutninger, ja så udvikler du ikke spillernes evne til at træffe de rigtige beslutninger under pres.
Så hav elementet af ustruktureret træning med i din træning.
Et eksempel:
Lav et kvadrat på banen med 6-8m mellem keglerne. Del spillerne i fire grupper, der er bolde ved hver kegle og spillerne skal egentlig blot drible bolden diagonalt til modsatte kegle.
Når 4 gør det samtidigt vil de mødes på midten og skal træffe beslutninger for der er elementer de skal forholde sig til og løse.
Du kan lave det som slalombane ligeså.
Variationer bestemmer du selv