En lille quiz til dig, nemlig hvor hurtig er du til at finde informationer på DaFUs hjemmeside der ligger under DGI.
Jeg havde ligeså stillet opgaven til 2 testpersoner, en der er i floorballsporten, samt en der slet ikke er i floorballsporten, men til gengæld journaliststuderende.
Nederste er de 16 opgaver de skulle finde, du kan selv se om du kan finde det hele.
Første mand var Jens Stiggaard, hans primære kommentar var
Jeg synes at det er enormt svært at navigere rundt, fordi der ikke er noget synligt hieraki over siderne. Og så er søgefunktionen ubrugelig, fordi den gælder hele DGIs hjemmeside.
Jens Stiggaard klarede quizen på lige knap 10 min, men der var 4 opgaver han ikke kunne finde:
nemlig nummer 9, 11, 13, 15 og 16.
Hans kommentarer til de enkelte opgaver var:
1) Tog cirka 5 minutter at finde. Det var ret svært. Man skulle fra forsiden klikke på Turneringer, og så var der et link i højre side, som åbnede karantæne listen, men jeg var mange andre sider i gennem før at jeg fandt Turneringer.
9) kunne jeg ikke finde..
10) 30 sekunder da jeg vidste det var under bestyrelse.
11) Kunne jeg ikke finde
12) 1 minut. Fundet via Turneringer > Pokalturnering
13) Kunne jeg ikke finde.
14) 15 sek. Link direkte på forsiden
15) Kunne jeg ikke finde
16) Kunne jeg ikke finde
Anders Holmgaard er journaliststuderende, og han måtte bruge 30 min på de 16 opgager og hans kommentar var
Har brugt en halv time. Der er stadig ting, jeg ikke har fundet. bl.a. materialer. Det er simpelthen nemmere at finde ved at google det. Jeg savner en drop down menu, som kan give overblik og struktur. Det virker som om at der en masse sider med information, men man kan kun komme ind på dem via specifikke undersider. Og henvisningen til de undersider er ikke logiske i alle tilfælde. Tror en dropdown menu i toppen kunne gøre underværker. Man mister let orienteringen, hvis man skal finde noget meget specifikt.
Det fungerer godt nederst på siden, at der er nogle specifikke henvisninger til undersider. Måske man kunne overveje at føre det design helt ud, så man ikke skal læse indledningen. For mit vedkommende har jeg ikke brug for at læse de første 20 linjer med tekst. Mine øjne søger direkte hen imod de links, hvor jeg kan få specifik viden, og skimmer teksten udenom.
Han måtte dog ligeså give op på nr.1, 4, 9, 15 og 16.
Quizzen
De 16 ting som du skal finde, er relevante ting for en der gerne vil hente information af den ene eller den anden type. Alligevel var der 5 spørgsmål de hver især ikke kunne finde.
Nu er der to af opgaverne der var snyd, nemlig nr. 15 og nr.16.
Det er DaFU udviklet materiale, og ret godt faktisk. Det kan bare ikke downloades på DGI siden?!? Men via Copenhagen floorball Center.
Nyheder?
Jeg er alt andet end fan af DaFUs DGI side, den er rodet, uden struktur og der er ingen sammenhæng mellem tingene.
Der er faktisk et nyhedsmodul, men det er ikke fordi der kommer mange nyheder ind her!
3.sidste nyhed er tilbage fra den 2.oktober.
Jeg så gerne DaFU fandt ud af hvad de vil med dette nyhedsmodul. Der har ikke været en eneste historie på selve siden fra dame VM, hvor vi havde et hold der gjorde det fremragende.
Her har nyhederne været på DaFUs facebookside. Det er fint, men der er bare ikke nogen rød tråd i det der sker. Hvornår er en nyhed til facebook, hvornår er der ikke?
Ligeså savner jeg voldsomt et newsfeed på DGIsiden der linker til DaFUs facebookside og twitter.
De links til de sociale medier på DGI siden, er ikke til DaFUs facebookside eller twitterprofil. Det er blot til at dele et eller andet fra DGI siden på din facebookside.
Som sådan fint nok, men giver ikke mening at der ikke er noget som helst om forbundets facebookside eller twitterprofil.
Hvad er formålet med hjemmesiden?
For mig skal hjemmesiden opfylde to centrale ting.
- Det skal være en statisk side med basisinformationer
- SALG, DAFU skal ekspandere, det skal ske ved at få flere til at melde sig til stævner og turneringer.
Jeg kan finde en side med kidzliga, men intet om hvordan jeg tilmelder mig, eller hvilke årgange det er for?
Jeg kan ikke finde et eneste tilbud om stævner for sekunda seniorhold.
Skal DaFU vækste, skal der være tilbud til de nye hold der starter op, specielt seniorhold, så de kan få blod på tanden og komme med i DAFUs turnering.
Det er katastrofe at der intet tilbud er, omend det kan være der er, men jeg kan ikke finde det.
Skal DaFU vækste, så skal dette tilbud være her.
Nu kan det være svært for DaFUs ansatte at lave stævner, de har ingen hal. Det er jo klubberne der skal gøre dette, men det er DaFU der skal sørge for det er attraktivt, for klubberne at være med til dette og have tilbuddet.
Er de rundt på gulvet i DaFU?
Næ det tror jeg såmænd ikke, DaFU har gjort et bevidst valg med hjemmesiden, og de har valgt at prioritere. Så kan man debattere om det er det rette valg, personligt havde jeg stillet nogle anderledes krav, men måske DaFU fik pistolen for panden, og der var ikke noget at gøre…
Det er et af de spørgsmål, som jeg har spurgt DaFU formand Thorbjørn Ovedal om, og han svarer på det i et senere indlæg.
Hvor hurtig er du.
1) en oversigt over hvilke spillere der er i karantæne
2) kontaktinfo på de ansatte
3) oversigt over kommende stævner for spillere i u9
4) oversigt over kommende stævner for seniorspillere
5) reglerne for floorball
6) DaFUs vedtægter
7) kontaktinfo på formand for alle udvalg
8) oversigt over kommende arrangementer i talentprojekt
9) mål for DaFU i visionsaftalen med DGI og DIF
10) DaFUs regnskab/årsrapport for 2014/15
11) finde navn på formand i Askov vejen floorball
12) oplysninger om de kommende pokalfinaler
13) finde info om hvem der er landstræner for u23
14) hvor kan du læse om seneste kamp dame VM for Danmark
15) hvor kan du Downloade materialet til skolerne
16) hvor kan du downloade materialet til motionsfloorball
